Lynx project – Part 2 – 2013 – October 16.
I am back in the house for three days in this week – together with my wife Anne Mette and my two sons Peter and Jonas. We have almost managed to empty the whole house. We have not discovered any “gold” yet, but we have found some interesting things.
A lollipop carefully eaten by insects looks like an invisible lollipop.

We have only found one dead animal in the house – a small bird captured under some carpets on the stairs from the basement.

Unfortunately I have been very busy emptying the house, so I have not had the opportunity to discover the outdoor surroundings yet. However I have still already found a foot print of a wolf. Only problem is that I found the foot print inside the house in the room, where food are stored. It is a plaster cast dated July the 26. 1998 and the size is big (10-11 cm long and 9-10 cm wide) so most probably it realy is a foot print from a wolf, even though there were not many wolfs in Sweden back in 1998.

We do have a lot to do in the house, but I took the time to put up a salt lick stone outside the house and install my scouting camera. It will be interesting to see what kind of animals are frequently pasing the house. If you look very carefully at the birch tree far left, you might be able to see the camera.

Lynx project – Part 3 – 2013 – November 3.
Once again I am visiting the house in Bergslagen. I am going to empty the rest of the house and I have met with a chimney sweeper. The chimney sweeper inspected the chimney,  the old burning stove in the kitchen and the old masonry heater on first floor and they have all been approved – nice !!
No exciting pictures are taken by the scouting camera, but the battery level indicates 99% capacity left, so I will take the chance and leave the scouting camera – perhaps for the whole winter. Just to show that the camera works – a picture is shown just after installation of the scouting camera back in October.

Scouting camera picture

During my stay I found a newspaper from February 1939. Very interesting reading. In 1939 they are showing the first “King Kong” movie in the cinemas in Sweden and the vocabularies are: “amazing, fantastic and phenomenal”. More severe are the words as regards Hitler, even if the newspaper also jokes about the 3. Reich.
I hope to visit the house during the winter, where I realy would like to discover the outdoor surroundings and try to find tracks after wild animals in the snow. If the snow is deep, I will need to park my car 1 km from the house and use my snow shoes to reach the house. It might be hard and the house will surely be cold as ice, but it will also be challenging and I will hopefully have fun.

Lynx project – Part 4 – 2014 – January 18.
This weekend I was visiting the house. After a very long drive in bad weather conditions, I arrived friday early in the afternoon and parked at the neighbours house 1 km away. I walked down to the house through 25 cm deep snow. The temperature was around -10 C – also inside the house. The house was quite dark inside as the windows were icy on the inside. Unfortunately I did not manage to light up the burning stove in the kitchen nor the masonry heater on first floor. Luckily I could use the gas stove, so I could stay two days in the house.
I emtied the scouting camera and I was very disappointed only to see pictures of me demounting the camera.
Saturday morning I went for a walk in the beautiful surroundings all dressed in white snow and very silent. It was quite difficult to walk in the snow, so I could only cower a small area. I found moose tracks, which I followed until I saw a moose bull with small antlers looking at me until he disappeared.
I also saw a lot of very heavy icicles, where it almost seems as a man is sitting in the icicles.

Sunday morning I went back to my car and drowe back to Denmark.

Lynx project – Part 5 – 2014
As the updates take to long time to write in English, I have decided to change the language to Danish.

Lynx project – Part 6 – April 2014
Min søster Ann og jeg besøgte huset i Påsken. Min søster vil gerne være medejer af huset, så nu får vi lidt bedre råd til at renovere det. Jeg fik repareret et hul i taget, så nu skulle det gerne holde tæt.

Vi fandt flere spændende ting i området. 2 vandhuller med tilsyneladende rent vand (i hvert fald på denne årstid, hvor sneen smelter) og frøer fandt vi i det bløde område 20 m vest for huset.

En snehare – stadigvæk i vinterdragt – kom hoppende ind ad indkørslen en aften. Meget store og ikke særligt sky rødmus holder også til i nærheden af huset.
Vi gik en tur i området og fandt en del ekskrementer fra vilde dyr. Det mest spændende var, at vi fandt ulvelort blot 400 m fra huset.


Vildtkameraet, som jeg havde siddende i vinters er desværre gået i stykker, så jeg er ved at skaffe mig et nyt. Jeg glæder mig til, at jeg kan få sat det op.

Lynx project – Part 7 – May 2014
Var oppe ved huset fra d. 8. maj til den 12. maj. Det var nogle grå og regnfulde dage. Jeg fandt en død hjerpe lige ved siden af huset, da jeg ankom. Den satte jeg op i en busk ude på engen syd for huset i håb om, at et vildt dyr skulle få lyst til et nemt måltid mad.

Den første aften kom en elgko med en årskalv frem i skumringen nord for huset.
Gik en lang tur rundt om “vores” højdedrag på ca. 20 km lørdag morgen fra 04:30 til 11:30. Så blandt andet elgko med årskalv, råbuk, ræv (med skab desværre), urfugl på spilleplads (kun 400 m fra en parkeringsplads – Jubii !), 4 stk. sortstrubet lom i parringsleg, traner, 2 krikænder og en død mus i en “glemt” energidrik-dåse.

Tilbage ved huset lå der en hugorm i det bløde område vest for huset. Den kravlede dog ned i et hul, da det begyndt at regne. I vandhullerne er der kommet haletudser ud af frøæggene.

Pænt med vand i vandløbet og jeg fandt desuden talrige små lærketræer med fejninger efter råbuk.

Lynx project – Part 8 – June 2014
Var oppe ved huset omkring Pinse og Grundlovsdag sammen med Anne Mette og Peter og Jonas.
Den døde hjerpe sad fortsat i den lille busk ude på syd-engen, hvor jeg havde placeret den en måned tidligere. Hjerpen blev dog taget af et rovdyr en nat, mens vi lå og sov. Kun et par fjer og et overraskende stort fladtrykt område i græsset lige ved siden af busken var tilbage. Kan det mon have været en ulv eller en los ?
Jeg fandt en lille kastestang fra en elg på den modsatte side af elven, hvor der ligeledes ligger to små fine søer oppe i terrænet.
Vi samlede røde telgsten fra den sammenstyrtede lade til at bruge som en slags stenkiste i et stort hul til urin-afløb fra dasset, der nu egentligt bør kaldes et tørtoilet, da urin og lort er adskilt. En af teglstenene var optaget af en hugorm, der lå og solede sig. Den blev liggende pænt stille, selv om vi var tæt på. Peter og Jonas mistede derefter lidt af lysten til at samle teglsten :-).

Anne Mette så en rå mod vest fra huset en morgen og Anne Mette og Jonas så en elg fra huset mod vest en aften, hvor Peter og jeg forgæves søgte efter bævere længere nede ad elven.
Vi var også oppe at se udsigten fra toppen af “vores” højdedrag mod vest godt 1 km fra huset. Man kan se rigtigt langt !!

Jeg fik monteret mit nye vildtkamera, som forhåbentligt fungerer bedre end det gamle. Det nye kan sende et billede til min mobiltelefon, hver gang den tager et, så det må jeg prøve.

Lynx project – Part 9 – June 2014
Allerede dagen efter, at vi var taget fra huset, tog vildtkameraet det første billede og sendte det til min mobiltelefon. Dog ikke en los men et rådyr og dagen efter blev en hare foreviget.

Lynx project – Part 10 – July 2014
I slutningen af juli var vi mange på besøg i huset. Min familie, min søster og hendes 2 voksne sønner samt deres voksne fætter var i huset i mere end 1 uge. Noget af en prøvelse for “drengene” uden TV og elektronik
Den første morgen, da vi vågnede, blev vi noget overraskede, da der lå ikke færre end 8 hugorme op ad vores kældermur mod syd. Lige i overkanten, når vi gerne vil gå rundt i badesandaler !!!  Vi slog derfor græsset helt kort og skræmte de hugorme, der de følgende dage nærmede sig sydmuren.

Vi fik lavet en masse på huset. Blandt andet fjernede vi masonitpladerne på husets yderside og fyldte en stor affaldscontainer med alt muligt klamt affald.

Under masonitpladerne boede der flagermus, så de mistede desværre deres hjem.
Det var ganske varmt, så vi tog til en badesø i nærheden og badede hver dag. 26°C var vandet – ikke ilde.
Vi besøgte vores fastboende nabo, der bor ca. 1 km fra os. Det var mægtigt hyggeligt og vi fik lov til at komme og hente friskt drikkevand hos ham.
Siden jeg monterede mit vildtkamera i juni, har jeg ikke fået mange billeder af vilde dyr, men derimod mange billeder af bregner og hårdt lys/skygge forhold, hvorfor jeg tror, at skygger og vind kan have udløst kameraet. (Heldigvis havde jeg sat en begrænsning på max. 4 billeder sendt til min mobiltelefon hver dag.) Jeg fandt derfor et bedre sted at placere vildtkameraet, hvor vind og skygger/lys forhåbentligt er mindre fremherskende.
Vi fandt utroligt mange blåbær i området og der var ligeledes vilde skovjordbær og hindbær.
Vi kørte også aftenture for at finde vilde dyr. Vi så 1 elgko med 2 kalve, 1 stor elgtyr med 12 takker og en mindre elgtyr. Lidt rådyr, en ræv, nogle ugler og skovhøns blev det også til.
Sammen med min nevø Simon byggede jeg også en platform 19 m oppe i et grantræ med en fantastisk udsigt over elv-dalen.

Lynx project – Part 11 – August 2014
Det ser ud til, at det er et godt sted, jeg har placeret vildtkameraet. Jeg får meget få billeder af “ingenting” og  den 4. august fik jeg billeder af både grævling, rådyr og ræv.



 

Lynx project – Part 12 – August 2014
I slutningen af august var jeg atter oppe ved huset – denne gang sammen med min far, min bror og min brors svigerfar. Vi var der næsten en hel uge og fik lavet rigtigt meget. Således har vi nu fået lys i huset via et solenergianlæg suppleret med nødgenerator. Køkken fik vi også sat op og fjernet tapet og gulv i nogle værelser. Kældertrappen blev repareret og vi fik brændt noget af det store område med fjerbuske af. Håndværkeren var i gang samtidig med os og han fik sat nyt loft op i det ene kælderrum og påbegyndt udskiftningen af brædder på sydgavlen.



Der var småt med tid til at lede efter dyr. En enkelt hugorm så vi og en meget stor tudse kom forbi. Jeg så også et stort rottelignende dyr, som jeg tror er en såkaldt markrotte. Markrotten laver muldvarpeskudlignende bunker, hvilket der er ved huset og vi befinder os noget nord for muldvarpens udbredelsesområde.
Jeg fik heldigvis tid til at tømme mit vildtkamera for billeder og der var flere gode.




Der var også et billede af et pattedyr, der i første omgang ligner en skovmår, men når man zoomer ind på det, ser det noget robust ud af en skovmår at være. Min søn Peter mener, at der må være tale om en jærvunge, men jeg ved ikke rigtigt – den virker lidt lille.

Lynx project – Part 13 – September 2014
Var alene oppe ved huset på en forlænget weekend omkring den 20. september. Håndværkerne arbejder fortsat på huset og nu har vi fået installeret brændeovnen, hvilket jeg havde god brug for om aftenen.
Jeg gik nogle lange ture for at rekognoscere i området og var så heldig at se en ulv lunte over grusvejen kun 50 m foran mig. Nåede desværre ikke at få kameraet ned fra skulderen, før ulven var forsvundet ind imellem træerne.
Derudover så jeg mange skovhøns, en enkelt elg og jeg fandt endnu en kastestang fra en elg. Jeg fik et tågebillede af nogle urfugle, der sad i et gammelt træ.

Området vest for vores hus skal åbenbart til at være naturreservat, hvilket betyder, at skovejerne op til det nye naturreservat tilsyneladende ser en stor fordel i at fælde deres træer. I hvert fald er der sat “avverkningsbånd” på rigtigt meget skov i nærheden. Det bliver utroligt spændende at se, hvordan udsigten bliver fra vores hus, når træerne er fældet.

Lynx project – Part 15 – November 2014
Efter at lossen kom forbi vildtkameraet er jeg meget spændt, hver gang jeg modtager en SMS. Jeg har fået et par billeder, hvor jeg godt kan ane et eller andet dyr men ikke kan fastlægge, om det er et dyr eller en fugl.
Jeg har dog fået et billede af en skovmår på en diset nat. Det ser ud til, at skovmåren henter de æg, som jeg lagde ud, den dag lossen kom forbi.

I går den 2. november passerede lossen igen (jeg går ud fra, at det er den samme). Denne gang i dagslys (2.november 2014 15:48 – selv om der står 10.23.2014 16:48 på billedet), men denne gang fra venstre mod højre.

Lynx project – Part 16 – November 2014
Den 15. november var jeg atter oppe huset, idet jeg har fået solgt det gamle hus i Skåne og derfor skulle transportere en del møbler fra Skåne-huset og til Bergslagen-huset. Det var hårdt arbejde og specielt vanskeligt at få sovesofaen ind i huset alene – men det gik.
Håndværkerne er nu blevet færdige med sydgavlen og har flyttet stilladset over på vestsiden af huset. Desuden er solpanelet blevet hængt på sydgavlen.

Nu er det vist ret tydeligt, at vinduesrammerne trænger til noget hvidt maling.
Jeg forsøgte at placere møbler med stof i de mest musesikre rum og så er det bare at håbe, at møblerne er ubeskadigede til foråret.
Jeg fandt en nyligt trafikdræbt stor ræv, da jeg skulle aflevere traileren i Ludvika. Den lagde jeg ned foran vildtkameraet. Jeg håber ikke, at det vil skræmme lossen.

Lynx project – Part 17 – December 2014
Lossen kom desværre ikke forbi vildtkameraet 17 dage efter det sidste billede af den og i det hele taget er der ikke kommet nogle billeder fra vildtkameraet, siden jeg lagde den trafikdræbte ræv foran kameraet indtil i dag d. 2. december 2014, hvor en ræv betragter den døde ræv.

Lynx project – Part 18 – December 2014
Siden den 2. december 2014 har der flere gange været en ræv forbi og kigge på den døde ræv.

Den 7. december 2014 kom ræven tæt på den døde ræv.

Og senere samme dag er ræven på vej op på grenen.

Siden den dag har der ikke været besøg ved den døde ræv, så den 14. december 2014 bad jeg vildtkameraet om at sende et billede.

Det begynder at ligne et flot vinterlandskab, men den døde ræv er væk og kun snoren, som bagbenet var bundet fast til grenen i, er tilbage. Underligt tænkte jeg først. Hvorfor har jeg ikke fået et billede, hvor et dyr får den døde ræv løs. Så kiggede jeg på billederne fra den 7. december og fandt ud af, at jeg den dag har modtaget 4 billeder, hvilket er det maksimale antal billeder, som jeg af økonomiske årsager (SMS-takster) har indstillet vildtkameraet til at sende pr. dag. Det vil sige, at ræven på billederne fra den 7. december 2014 formentlig har haft held til at få den døde ræv fri og er gået sin vej med den. Det kan selvfølgelig også være, at lossen er kommet forbi samme dag og har taget både den døde og den levende ræv, men nu drømmer jeg vist :-). Det bliver under alle omstændigheder spændende at komme op til huset og få tømt vildtkameraet og se, om der er billeder af hændelsen, hvor den døde ræv forsvinder.

Lynx project – Part 19 – December 2014
Jeg var alene en tur forbi huset i slutningen af december. Jeg var ret spændt på at se, hvor langt håndværkerne var nået og hvilke billeder, som vildtkameraet eventuelt ikke havde sendt til mig via mobiltelefonen.
Der var ikke mere end 5-10 cm’s snedybde, da jeg ankom sent om eftermiddagen på naboens gårdsplads – godt 1 km fra vores hus. Jeg stoppede op og bankede på naboens dør, men han var ikke hjemme. Da der ikke var så meget sne besluttede jeg at køre hele vejen i min bil ned til vores hus, men da jeg skulle køre fremad fra naboens hus, kunne jeg ikke få bilens hjul til at tage fat, så jeg var nødt til at bakke. Det fik mig til at ændre min beslutning og jeg parkerede bilen hos naboen. Jeg fik placeret støvlerne i de nyindkøbte jagtski, tog rygsækken på ryggen og satte i gang ned mod huset. Det viste sig imidlertid at være ganske svært for mig at styre de 2 m lange og ganske brede ski, måske på grund af den ringe snedybde, så efter 4 styrt på det hårde underlag spændte jeg skiene af og tog turen til fods, hvilket var ganske let i den ringe snedybde.
Fremme ved huset blev det hurtigt meget koldt at stå stille, men før jeg skyndte mig ind i huset, nåede jeg dog lige at se, at håndværkerne havde nået at udskifte alle de udvendige brædder, som skal skiftes på husets sider. Kulden eller sneen havde dog stoppet deres oprydningsarbejde, så en del af stilladset fortsat stod ved husets nordside. Inde i huset føltes det ikke varmere end udenfor – ca. minus 12°C, så jeg skyndte mig at få gang i brændeovnen. I løbet af aftenen faldt temperaturen yderligere udenfor, så jeg nåede ikke at få temperaturen i køkkenet, hvor jeg sov, op på mere end 11°C, før jeg lagde mig til at sove – godt pakket ind i sovepose, dyner og tæpper samt elefanthue.
I løbet af aftenen fik jeg også tømt vildtkameraet for billeder, men desværre var der ikke flere billeder af lossen. Hvad der havde taget den døde ræv, fremgik ikke entydigt af billederne, men alt tyder på, at det var den ræv, som flere gange blev fotograferet tæt på den døde ræv. Det sidste billede, inden den døde ræv forsvinder, viser et billede, hvor der bliver trukket i den døde ræv, men det er ikke muligt at se, hvilket dyr, som trækker. En halv time forinden er der dog taget et billede af en ræv på vej op på grenen, som den døde ræv var bundet fast til.




I løbet af natten kunne jeg godt mærke, at det blev koldere i køkkenet, men alligevel sov jeg rimeligt og heldigvis uden at høre noget til eventuelle puslende mus i køkkenet. Der var spor efter mus i køkkenet (ekskrementer), men forhåbentligt har de søgt andre steder hen, inden de er døde af kulde. Jeg har ikke lyst til at finde døde mus i køkkenet til foråret :-(.
Næste morgen var klar og kold, så jeg fik hurtigt gjort mig klar til at gå en lang tur for at kigge efter dyrespor i området.
Huset så lidt nedfrosset ud. Det var i hvert fald tydeligt, hvor solen havde formået at tø rimen på det udvendige træværk op.

Udenfor var der helt stille. Det virkede som om, at livet var gået i stå. Selv vores eget vandfald så ud til at være gået i stå midt i det hele.

Det var glimrende vejr at gå i. Uanset hvor stærkt jeg gik, så kom jeg ikke til at svede på grund af kulden. Jeg gik sydpå hen mod det område øst for elven, hvor jeg i efteråret så en enlig ulv. Da jeg nåede området, fandt jeg spor efter en enkelt ulv, men da sporet fulgte skovvejen, hvor biler havde kørt, så var det vanskeligt at følge, hvorfor jeg opgav. Ved frokosttid var jeg nået op på en bakke med god udsigt over det omgivende terræn. Her spiste jeg min madpakke relativt hurtigt, fordi det var for koldt at stå stille. Mens jeg spiste min madpakke, hørte jeg, hvad der for mig lød som et ultrakort ulvehyl fra en enkelt ulv i nærheden. Jeg gik efter lyden og kom tilbage til skovvejen, hvor jeg havde fundet ulvesporet tidligere. På en sti fra skovvejen fandt jeg spor efter flere ulve, der tydeligvis havde fulgtes ad.

Jeg fulgte sporene, der førte ned til elven, hvor ulvene havde krydset den.

Da det var svært at følge sporene på den anden side af elven i blåbærrisene på grund af den sparsomme snedybde og da der ikke var længe til solnedgang, vendte jeg næsen hjemad mod huset.
Efter en knap så kold nat var jeg næste morgen klar til at søge efter flere dyrespor. Denne gang gik jeg ligeledes sydpå men på den anden side af elven. Allerede efter en times gang fandt jeg spor efter en flok ulve på mindst 3 individer.


Ulvene havde pænt fulgt en skovsti ca. 1 km indtil vendepladsen, hvorefter det så ud til, at de havde fulgt nogle veksler inde i skoven.
Jeg fulgte sporene, hvilket var ganske spændende. Jeg håbede på, at jeg enten kom ud til et stort frit område, hvor jeg måske kunne få et glimt af ulvene eller også måske finde et af deres byttedyr. I modsætning til dagen før, var det lettere at følge sporene. Der hvor sporene af poterne var svære at følge i blåbærrisene, var det tydeligt at se på den manglende sne/rim på blåbærrisene, hvor ulven havde rørt blåbærrisene med andre dele af kroppen. Ind imellem blev det dog ganske svært at følge sporene, fordi ulvene skiftevis fulgtes ad og skiftevis gik alene og tilmed af og til gik en ekstrarunde, så den kom tilbage i sit eget spor igen.
Jeg nåede ned til et biløb til elven, hvor ulvene var gået ud på isen.

På den anden side af isen fandt jeg spor efter en ung elg og ulvespor lige ved siden af. Om ulv og elg har mødtes og om der er sket dramatiske ting, lykkedes det mig ikke at finde ud af, da det mærkeligt nok var svært at følge elgens ellers ganske dybe klovspor. Elgens spor gik i alle retninger – måske fordi den har gået og spist af blåbærrisene.
Jeg begyndte at blive lidt træt i benene af mine lange gåture, så jeg fulgte elven tilbage mod huset. En bevægelse på isen fik mig til at se op og der stod den så – en ræv ! – godt nok en pragtfuld ræv med tyk pels og hale, men jeg havde jo håbet på en ulv. Bedre held næste gang :-).
Tilbage ved huset pakkede jeg mine ting sammen og gik hen til min bil og efter en lang køretur – blandt andet på grund af en mareridtsagtig og meget langsom bilkørsel på den 5 km ekstremt sneglatte grusvej fra naboen og op til alfarvej – nåede jeg hjem til Roskilde ved midnatstid. Næste gang skal jeg have snekæder med !

Lynx project – Part 20 – February 2015
Jeg var oppe ved huset den 5., 6., 7., 8. februar. Nåede frem til naboens hus ved 19-tiden efter en god køretur kun afbrudt af et stop for at spise aftensmad og et stop, hvor jeg monterede mine nyligt indkøbte snekæder. Naboen fortalte, at det havde sneet næsten 14 dage i træk, så der lå 50 – 60 cm sne og han virkede noget betænkelig ved, at jeg skulle gå til fods den sidste kilometer gennem den dybe sne. Mine snesko og mine jagtski lå i huset, så jeg måtte nøjes med mine støvler og gaters. Heldigvis havde naboens søn kørt en tur på sin ATV af skovvejen ned mod vores hus, indtil han var blevet stoppet af et stort træ, der var væltet umiddelbart før vores lade. Sporet fra nabosønnens ATV kunne ikke helt bære min vægt de første 100 m men derefter kunne det bære, hvis jeg gik forsigtigt, så det gik ganske let at nå hen til det væltede træ. Herfra var der kun omkring 50 m hen til huset, så selv om jeg sank langt ned i sneen gik det.
Da jeg havde tændt op i brændeovnen monterede jeg snesko under støvlerne og gik hen til vildtkameraet, hvor jeg tømte vildtkameraet for billeder.

Der var desværre ingen nye – heller ikke billeder fra demonteringen af hukommelseskortet – så vildtkameraet havde ikke virket en stor del af tiden. Jeg skiftede batterier og monterede vildtkameraet igen og nu virkede det atter.
Det var ikke så koldt som ved mit forrige besøg – vel et sted mellem 8 og 10 graders frost, så det virkede ikke så råkoldt inde i huset som sidst.
Efter en god nats søvn stod jeg fredag morgen op til et fantastisk flot snedækket landskab og et strålende vejr.

Lige et vejr til at forsøge at brænde den sammenfaldne lade ned i. På med sneskoene, som jeg havde stor gavn af og ud at prøve at få ild. Nedenfor er der nogle videoer af ladeafbrændingen.
http://youtu.be/KZtXJ_oQEm4
https://www.youtube.com/watch?v=OZss3pcw1og
https://www.youtube.com/watch?v=xoRrQrs0S9o
https://www.youtube.com/watch?v=kn4AxBJ6tcc
 

Som billedet viser, gik det ganske let at få ild i den del af laden, som stod oprejst, mens det ikke lykkedes helt så godt at få brændt den del af laden, hvor taget var faldet sammen.
Laden brændte i mere end et døgn og om natten kunne jeg høre og set det inde fra huset.

Om lørdagen var min plan at opsøge det sted, hvor jeg havde set mange ulvespor ved mit besøg i huset sidst i december. På grund af den dybe sne så gik jeg tilbage til min bil og kørte hen i nærheden af det pågældende område, så jeg kun skulle gå cirka 1 km i den dybe sne.
Vejret var ganske mildt – lige omkring frysepunktet, så jeg gik meget langsomt for ikke at komme til at svede. Min hensigt var at sætte mig et sted med en god oversigt over området og så vente og se, om der skulle komme en ulv forbi. Jeg fandt et godt sted og satte mig til at vente. Jeg så ganske mange elgspor på min vej, men ingen ulvespor til forskel fra sidste gang, hvor det var ganske få elgspor.
Da jeg havde siddet stille et par timer begyndte det at blæse op, så trods de milde temperaturer blev det for koldt at sidde stille, så jeg gik ned til elven for måske at finde et sted med læ og desuden se, om der skulle være ulvespor på elven. Jeg så ingen ulvespor på elven – kun ganske mange elgspor. Elven var ikke god at gå på, da den nogle steder var meget blød, så man risikerede at få våde fødder. I et par områder fik jeg vand på støvlerne, hvorved sneen klistrede sig fast til mine snesko, så de blev umådeligt tunge. Ulvereviret er stort, så jeg konkluderede, at ulvene måtte befinde sig et andet sted i reviret for tiden.
Jeg kæmpede mig vej tilbage til, hvor jeg havde parkeret bilen og heldigvis var der en shelter-plads lige ved siden af, hvor jeg kunne skifte mit gennemsvedte tøj.
Tilbage ved huset nød jeg stilheden og om aftenen forsøgte jeg mig lidt med nogle måneskinsbilleder. Det var ganske interessant at prøve, selv om resultaterne sikkert kunne have været blevet bedre ved en tidligere måneopgang.

Om søndagen tog jeg turen fra vores hus og op til naboens hus på mine jagtski og denne gang gik det rigtigt godt – uden styrt :-). Fra naboens hus kørte jeg hjem til Danmark.

Lynx project – Part 21 – March 2015
Jeg var oppe ved huset på forlænget weekend d. 14./16. marts sammen med min søn Peter (12 år).
Indtil 50 km fra huset lå der kun små rester efter sne, så vi var meget spændt på, om vi kunne køre hele vejen ned til huset. Det kunne vi ikke. Der lå ca. 30 cm sne over det meste så vi parkerede hos naboen. Det var heldigvis ganske let at gå ned til huset, da sneen efter skiftevis tøvejr og frostvejr havde dannet en hård skorpe på overfladen.
Vi fik tømt begge vildtkameraer (min far fik det gamle til at virke igen) og der var blandt andet spændende billeder af en skovmår på jagt efter de pølser, som jeg hængte op ved sidste besøg.



Der var også billeder af rådyr, ræv og snehare.


Vildtkameraerne har ikke fungeret specielt stabile denne vinter, så jeg tog dem hjem for at se, om det kan blive bedre. Planen er at sætte dem op til påske igen.
Det gik nogenlunde med at få varmet køkkenet op og det hjalp en del, at vi nu var 2 til at varme sengen op.
Søndag morgen gik jeg i gang med at fjerne nogle træer for at forbedre udsigten fra huset. Ligeledes tændte jeg også nogle bål i laden for at få brændt mere af den væk. Da jeg hentede nogle af de fældede små træer vest for huset, smuttede et meget lille helt hvidt dyr op af et hul i sneen og ned i et andet. Det kunne kun være en brud i vinterdragt (når man kommer tilpas langt mod nord i Sverige, skifter bruden i modsætning til i Danmark til en hvid vinterdragt). Jeg skyndte mig ind i huset efter kameraet og fik Peter med ud for at kigge efter bruden. Vi gik hen imod det sted, hvor jeg havde set bruden og da Peter sagde mærkelige lyde dukkede bruden frem op af et hul i sneen. De næste par minutter dukkede den op forskellige steder, før den havde fået styret sin nysgerrighed og forduftede.



Selv om der lå et tykt lag sne, var der tegn på forår, idet vores vandfald var begyndt at tø op.

Jeg er meget spændt på, om sneen når at forsvinde inden påske, hvor Anne Mette og ungerne og jeg skal op til huset sammen med Ann og måske hendes børn.

Lynx project – Part 22 – April 2015 (Easter)
Vi holdt påske i huset, men det var lidt småkoldt og sneen var ikke forsvundet, så vi kunne ikke køre ned til huset men måtte bære bagage og mad fra parkeringspladsen ved naboens hus. Min søster og hendes ældste søn var mere heldig, idet naboen kørte deres bagage ned til huset på et ganske smart snekøretøj.

Jeg brugte påsken på at få fjernet flere træer omkring huset. Ellers var der ikke meget dyreliv i området, men sneen lå fortsat også som en tyk skorpe de fleste steder.

Lynx project – Part 23 – May 2015
Denne gang besøgte jeg huset alene og brugte en stor del af tiden på dels at fjerne de gamle søm, brædder og isolering fra håndværkerens renovering af husets udvendige sider og dels at fjerne buske fra det store buskområde nord for huset. Jeg fik dog også tid til at sætte en ny sliksten op, som kan ses fra køkkenvinduet.

Heldigvis fik jeg også tid til at tage på en overnatning i fotoskjul ude på en mose i nærheden af huset. Jeg havde håbet på spillende urfugle og drømt om en omstrejfende enlig ung ulv.  Jeg måtte dog nøjes med en enkelt urfugl på lidt lang afstand, men fik dog til gengæld billeder af andre fugle fra skjulet på en helt fantastisk flot morgen.




Om morgenen fandt jeg et sted med 5 spillende urfugle, så det sted må jeg prøve, næste gang jeg får tid.

Lynx project – Part 24 – May 2015
Vegetationen er så småt begyndt at vokse igen ved siden af huset, så efter i løbet af vinteren at have haft jævnlige besøg af en ræv og en skovmår foran vildtkameraet er der nu begyndt at dukke andre dyr op.

Lynx project – Part 25 – May 2015
Jeg var oppe ved huset i slutningen af maj sammen med Bo – min foto-kammerat gennem mange år.
Bare 1 time før vi ankom til huset, fik jeg dette billede via sms på mobiltelefonen (er redigeret med hensyn til lys). Bo troede først, at jeg lavede grin med ham og selv havde arrangeret sms’en, men efterhånden lod han sig overbevise og forstod, at vi måske bare skulle have kørt hjemmefra et par timer før.

Vi kom altså lidt for sent til måske at kunne have set lossen krydse grunden, men på den anden side kunne støjen fra bilen måske have gjort, at lossen var gået en helt anden vej forbi huset. Vi var dog lidt ærgerlige ;-).
Vi fik kigget på internetforbindelsen og jeg fik ryddet lidt mere af buskområdet mod nord.
Vi havde håbet, at der ville komme dyr frem ved huset, men det nærmeste var en elg, som jeg mødte umiddelbart udenfor grunden, da jeg ville parkere bilen lidt i skjul for ikke at skræmme eventuelle elge væk fra slikstenen – og Bo var selvfølgelig ikke med :-(.
Jeg havde også garanteret Bo solbadende hugorme ved siden af huset, men det viste sig også at være mere besværlig end som så, da det var ganske køligt. En enkelt fandt jeg dog til ham, men den var ikke meget for at blive liggende.
Vi kørte rundt om aftenerne for at fotografere dyr og vi fandt da også både elg, rådyr, tjur og hare samt andre fugle.

Lynx project – Part 26 – June 2015
Jeg var en tur alene oppe i huset omkring midsommer.
Jeg fik ryddet nogle flere buske væk og ellers var det min plan at forsøge at fotografere nogle dyr. Dyrene havde jeg meget svært ved at finde, så de eneste ordentlige billeder fik jeg en mørk og regnfuld aften. En snehare kom sprintende imod mig, men stoppede heldigvis op, så jeg kunne få hele haren med på billedet.


Jeg fik også monteret min fotofælde, hvor jeg håber, at lossen kommer forbi. Jeg må bare håbe, at sensoren ikke tager alt for mange billeder af græsstrå, der bevæger sig eller ændringer i lys og skygge. Jeg har hængt nogle fjer op, som jeg håber vil vække lossens nysgerrighed.

Lynx project – Part 27 – July 2015
I slutningen af juli og begyndelsen af august var vi i lighed med sidste tur på mere end 1 uges ophold i huset sammen med min søster og hendes børn.
Vi fik smidt noget mere affald ud, gjort mere orden inde i huset, begyndt at male vinduesrammer og malet hele huset rødt udvendigt.
Jeg havde bestilt en ganske lang stige via Internettet for at kunne male toppen af gavlene. Da huset ikke har nogen adresse, var jeg nødt til at opgive naboens adresse som leveringssted for stigen. Jeg fik meddelt et tidsinterval indenfor hvilket, stigen ville ankomme til naboens adresse. Min plan var så at befinde mig ved naboens hus i tidsintervallet og forsøge at overtale chaufføren til at køre den sidste kilometer ned til vores hus, så vi ikke skulle bære den ca. 25 kg stige den lange vej.
Jeg gik op til naboen og da han ville være hjemme hele dagen, aftalte jeg med ham, at han skulle forsøge at sende bilen ned til vores hus. Om eftermiddagen hørte jeg lyd fra en bilmotor og en varebil kom kørende ned til vores hus. Glad spurgte jeg chaufføren, om han kom med stigen, men det gjorde han ikke. Han var elektriker og var tværtimod ude at lede efter en stige, så han kunne udføre noget el-arbejde på det forladte fritidshus 200 m fra vores.
Han kunne ikke bruge en af vores korte stiger, så jeg endte med at køre med ham op til naboen, hvor jeg var ret sikker på, at han kunne lån en lang stige. Da vi kom op til naboen, lå min nye lange stige lige så nydeligt på jorden, så vi læssede den på hans bil og på den måde fik jeg kørt stigen helt ned til huset. Elektrikerens bil var den første uanmeldte bil, der dukker op ved vores hus i år, så det var ualmindeligt heldigt :-).
Kameraet i fotofælden havde taget masser af billeder (ca. 400), men desværre ingen med dyr på, idet sensoren som frygtet havde reageret på vindens bevægelser af græsstråene. Hukommelseskortet i kameraet var desværre blevet brugt op, inden de ophængte fjer var blevet rørt, så om lossen har været henne at pille ved fjerene eller der måske har været fugle på spil, må stå hen i det uvisse.

Jeg tror, at jeg venter med at prøve fotofælden igen, indtil vegetationen er blevet mindre.
Vildtkameraerne havde siden sidst taget billeder af skovmår og rådyr – og der var nogle fine videooptagelser af nogle rålam, som kan ses herunder. Videoerne er begge optaget den 11. juli 2015 (tror jeg), selv om datoen siger noget helt andet på den ene film.
https://youtu.be/niWWUahmFLA
https://youtu.be/AhRpCFFLltI
Sidste år vrimlede det med hugorme ved vores sydgavl, men i år kom der kun 2 frem. Måske på grund af den svigtende varme eller måske på grund af, at vi brugte generatoren en hel del, da de unge mennesker tømte vores batteri ved hjælp af deres utallige elektroniske “devices”.
Vi fik dog også heldigvis tid til at køre nogle aftenture og så både elg, rådyr, ræv og grævling. Vi fandt et tilsyneladende godt sted med hensyn til elge, for det vrimlede både med elge – og biler, der kørte elgsafari :-).

Lynx project – Part 28 – August 2015
I slutningen af august var jeg i lighed med sidste år atter i huset en lille uges tid sammen med min far, min bror og min brors svigerfar.
Vi fik lavet rigtigt mange projekter. Blandt andet har vi fået lys i hele kælderen, afsluttet dasset udvendigt, fået pudset og malet nogle vægge af murværk, fået genopført væggen i det ene kælderrum og fået installeret endnu en brændeovn – denne gang i det lille soveværelse på 1. sal.
Vi oplevede dog en lille krise under installeringen af brændeovnen, idet skorstenskanalen til det lille soveværelse var stoppet alvorligt til. Vi prøvede med skorstensfejerkugle, elektrikerrør og VVS-fjeder, men lige lidt hjalp det. Til sidst var der ikke andet at gøre end at fjerne en mursten, så vi kunne komme ind i skorstenskanalen, hvor den var stoppet. Da vi fjernede murstenen, så vi at der sad en mursten på tværs i skorstenskanalen og det lykkedes at få den hevet ud gennem hullet efter den fjernede mursten.

Det var en ganske stor mursten – taget i betragtning, at skorstenskanalen kun har et indvendigt tværsnit på 14 cm x 14 cm. Murstenen var meget mørk og lidt buet, hvor den havde været udsat for røgen, så den så ud til at have været inde i skorstenskanalen i mange år. Måske har en murerlærling tabt murstenen under opførelse af skorstenen og ikke sagt noget til nogen. Under alle omstændigheder hjalp det gevaldigt på trækket i skorstenskanalen, så resten af installeringen forløb smertefrit.
Håndværkeren er også langt om længe blevet færdig med sit arbejde, så vi nu kan begynde at indrette stue og køkken.

Lynx project – Part 29 – September 2015
I slutningen af september var jeg atter oppe ved huset – og denne gang alene. Jeg havde store planer om at finde elge i brunst, men det gik ikke specielt godt. Ingen elge lykkedes det mig at finde alene. Der er utroligt mange lovende steder i området, så jeg havde store problemer med at vælge, hvor jeg skulle satse på at se og lytte efter elgene.
Jeg deltog i en af WildSwedens 5 timers elgsafarier med udgangspunkt fra Skinskatteberg 1,5 times kørsel fra huset og paradoksalt nok, så kørte vi akkurat den samme rute, som vi selv gjorde tidligere i sommers. Denne gang så vi dog kun 2 elge – og det var lang tid efter mørkets frembrud. Til gengæld lokkede guiden elgene – en tyr og en ko – meget tæt på bilen fra hver deres position langt fra bilen, således at elgene efterfølgende fulgtes ad, da vi kørte videre.
I området ved huset så jeg ikke mange dyr. En hugorm lå dog fremme på grunden et par dage og en græshoppe fandt et godt sted at sidde !?


Ellers fik jeg lakeret det flotte trægulv i stuen og jeg fik også lagt lidt mere af laden ned.

Lynx project – Part 30 – December 2015
Endelig kom jeg op til huset igen – den 27. december tidligt om morgenen tog min søn Peter og jeg af sted fra Roskilde og efter en lang og hård køretur på grund af regnvejr og snevejr nåede vi op til huset efter mørkets frembrud. Vinterens første rigtige sne kom den dag, vi ankom, så der var knap 10 cm nysne – perfekt til at følge friske spor.
Huset fungerede fint, selv om vi havde ned til ca. 10 graders frost. Brændeovn, solenergianlæg og internetforbindelse fungerede og der var ingen spor efter mus inde i huset.
Peter (iklædt vintercamouflagedragt) og jeg gik en lang tur den 28. december, men vi fandt desværre hverken spor efter ulve, los eller elg.

Vi fik tømt vildkameraerne, hvor der heller ikke var kommet nogle store rovdyr forbi. En video af en skovmår, der tager en mus (hvis man ser godt efter !), et fint billede af en ræv og desværre en billede af en ræv med skab, var de mest interessante optagelser.

Linket nedenfor viser videoen af skovmåren.
https://youtu.be/jQQtIvkWH1U
Den 29. december kørte vi lige så langsomt rundt på skovvejene, men så ikke noget spændende. Vi kørte hjem om aftenen den 29. december.
 

Lynx project – Part 31 – Februar 2016
I slutningen af februar var jeg atter på en vintertur i Bergslagen. Det var ganske koldt men ellers meget smukt vejr og snedybden passede perfekt til at gå på sporjagt.
Jeg fandt spor efter en enlig ulv mindre end 100 m fra grunden og flere andre steder i området fandt jeg spor efter en enlig ulv. Jeg fulgte sporet så langt jeg kunne, men når ulven havde gået meget op ad bakke, var det meget trættende at følge, så jeg stødte ikke på noget spændende i sporet. Der var også mange rævespor og ulvesporet havde også krydset en elgspor et sted.
Vildtkameraerne har været i gang hele vinteren og der er ganske mange billeder af ræve og skovmår. En sjælden gang er der også elg, rådyr og snehare på billederne. Dyrene trækker formentlig ned mod lavere snedybder om vinteren, så der er småt med vildt.
En ræv med en meget skabangrebet hale dukkede også op på et af billederne.

Lynx project – Part 32 – Primo maj 2016
Anne Mette og drengene og jeg var sammen med min søster Ann oppe i huset i Kristi Himmelfarts ferien. Vejret var pagtfuldt og der var ingen ubehagelige overraskelser ved huset efter vinterens kulde og sne.
Vi fik gået huset igennem og aftalt hvilke møbler, det vil være hensigtsmæssigt at anskaffe.
Vi fik også besøg af vores nabo Karl Åke, der er VVS’er, til en snak om muligheder for at få lagt vand ind og komme af med spildevandet.
Det har været småt med brænde her sidst på vinteren, så jeg lavede mere brænde end sidste påske. Jeg håber, at det rækker.
Peter kiggede vildtkameraernes optagelser igennem og på et af dem så det ud som, at vi havde haft besøg af en bjørn.

Det viste sig dog at være et tilsyneladende ret stort vildsvin, som det fremgår af nedenstående link.
https://youtu.be/LohY7VcwphY
Naturen er så småt ved at vågne i Bergslagen og nedenfor kan nogle af de mest spændende dyrebesøg ses.


https://youtu.be/o35QNiSw9wc (Snehare)
https://youtu.be/I3w_-3YIAms (Ræv med skab)
https://youtu.be/0nxDRR8U3_U (2 unge råbukke)
Karl Åke fortale os også om et lokalt sted, hvor det skulle være godt at se efter elge. Det så ganske lovende ud og vi så da også 2 elge, da vi kørte derhen ret tidligt på aftenen.

Vi så også en spillende tjurkok i et træ i solens sidste stråler en aften, hvor vi kørte rundt.

Peter og jeg sad også en aften ved et muligt bæversted, hvor bæverne have skabt en stor oversvømmelse og bygget et bæverbo. Der kom dog ingen bævere frem og senere fandt vi ud af, at bæverboet var meget tilgroet, så sandsynligvis er det er forladt sted, selv om Peter fandt tilsyneladende friske bæverspor.

Lynx project – Part 33 – Ultimo maj 2016
Min gode ven Bo var med mig oppe i huset fra d. 20. til d. 24. maj for at fotografere i naturen.
Vi så mere end 20 elge, rådyr, sneharer, urfugl, tjur, traner, skovsnepper, sortstrubet lom, en eller to hugorme og en enkelt bæver. Vi så blandt andet en ung elg, der svømmede over elven, men desværre nåede vi ikke at få billeder af situationen.
Det var ikke særligt varmt under vores ophold, så det vrimlede ikke med hugorme og snoge på grunden.
Nedenfor kan nogle af mine bedste billeder fra turen ses.





Der havde virkeligt været trængsel ved de to vildtkameraer placeret i den østlige side af grunden.
https://youtu.be/UyC6glD9HFY (Pladsbuk)
https://youtu.be/0kYBHPeTnpQ (2 unge bukke)
https://youtu.be/WBjI0ZmSN_8 (Vildsvin)
https://youtu.be/qaoBpjTfM7w (Knoptyr)
https://youtu.be/-vpKkRUq74Y (Elgtyr)
https://youtu.be/0GuptpbpHFo (Rå)
https://youtu.be/QmF0NSFFTuc (Knoptyr)
https://youtu.be/HE7w2MmRZH8 (Ung råbuk)
Jeg er meget spændt på, hvad vildtkameraerne viser næste gang i slutningen af juni. Det er 1 år siden, at lossen passerede et af vildtkameraerne sidst, så det ville være herligt med et billede af den næste gang – ellers går selve los-projektet jo også den forkerte vej !!
 

Lynx project – Part 34 – Ultimo juni 2016
I slutningen af juni var jeg oppe ved huset sammen med min ældste søn Peter. Vi havde nogle hyggelige dage ved huset, selv om det var ulideligt at være udenfor på grund af masser af knot.
En enkelt frø, en vipstjert og en elgtyr blev foreviget, før vi fortsatte videre mod nord, hvor vi skulle overnatte i et kommercielt skjul med det mål at se en bjørn og/eller en jærv.



Vi var heldige i vores skjul, idet en jærv kom frem kort før kl. 02 om natten og tog for sig af de udlagte kødstykker. 2 ræve så vi også fra skjulet. Desværre var det trods årstiden for mørkt at fotografere jærven, så det må jeg have til gode.

Lynx project – Part 35 – Ultimo juli 2016
I slutningen af juli var jeg sammen med familien og min søster Ann og hendes familie på vores sædvanlige sommertur i huset.
Det var hyggeligt og heldigvis var myg og knot ikke særligt talrige.
Jeg fik malet hvidt på huset udvendigt og ungerne fik sammen med Ann og vores nabo Karl Åke fjernet de meget generende fjerbuske nord for huset. Nu skal de bare holdes nede, så de ikke finder på at komme igen.
I forbindelse med rydningen af fjerbuskene fandt vi 2 – 3 knytnævestore trykkende snehareunger. Dem var vi nødt til at fjerne, selv om det ikke var optimalt, da harehunnen gerne skal kunne finde sine unger, når hun opsøger dem om aftenen. Vi så dog fra vinduet en hareunge søge tilbage til det ryddede område om aftenen, så forhåbentligt har de fundet tilbage til deres mor.


Vi badede i den sædvanlige badesø. Det var ikke varmt, men nødvendigt :-).
2 hugorme så vi ved huset og den ene trængte til at få skiftet ham.

Elge så vi næsten hver aften på det sted, som Karl Åke har vist os.


Den sidste aften kørte vi østpå hen til den svenske konges elgmarker. Her så vi udover ræv og rådyr en mægtig flot elgtyr med 9 takker. WildSweden var så flinke at lyse den op med deres lyskastere fra deres elgsafaribil.
På vej hjem fra den aftentur så vi, lige da vi havde passeret Karl Åkes gårdsplads et glimt af siden/bagenden af et dyr i bilens lyskegler på måske 5 m’s afstand. Det lignede unægteligt en los, men jeg er ikke 100% sikker, da jeg ikke kunne få øje på nogen sort halespids. Jens og Hans derimod er helt overbeviste om, at der var tale om en los. Vi får desværre aldrig helt vished for, hvad vi så, men jeg kunne virkeligt godt ønske mig at genopleve det halve sekund, hvor dyret blev oplyst af billygterne.

Lynx project – Part 36 – Ultimo August 2016
Jeg var atter oppe ved huset i slutningen af august. Denne gang alene, fordi jeg først og fremmest skulle have lakeret alle gulvene på 1. sal, hvilket er lettest, når der ikke skal være andre i huset.
Det havde regnet rigtigt meget den dag, jeg ankom til huset og desværre så jeg, at der var en stor våd plet i vores skunkrum med solcelleanlægget. Øv – der må være endnu et hul i taget, og det må vi have kigget på i slutningen af september, hvor min bror og min far kommer med.
Oppe ved huset så jeg også, at vores nabo Karl Åke havde gjort et flot stykke arbejde og revet laden ned. Karl Åke havde sorteret laden pænt i brændbart træ, knap så brændbart træ, metal, hele teglsten og tilbage ligger en masse smadrede teglsten.
På billedet er det brændbare træ lagt i en stor bunke ude på det bare område, hvor vi fjernede fjerbuske ved det forrige besøg.

Jeg hjalp Karl Åke med at køre en del rester fra laden på genbrugspladsen, og havde derpå nok at gøre med at nå at lakere gulvene på 1. sal. Alle gulvene fik 3 lag og de blev ganske pæne.
Heldigvis havde jeg også nogle timer til overs, hvor jeg kunne komme ud i området og lave noget mere rekognosceringsarbejde – og endelig fandt jeg et lovende og smukt område, hvor man kan se langt omkring og hvor der ser ud til at være fine forhold for elge. I dette område fandt jeg også nogle spændende spor, der efter alt at dømme stammer fra en los. Jeg kan ikke se, at det skulle kunne være fra et andet dyr.

Jeg havde håbet på at se nogle flotte brunstklare elgtyre, men jeg så hverken elge eller rådyr. Et enkelt egern på vores grund var det eneste pattedyr, jeg så.
På vej hjem havde jeg lovet at købe billig Heinz ketchup i Kopparberg og her var jeg så heldig at møde en ikke særligt sky ung grønspætte i vejkanten. Det var det mest spændende møde med dyr på denne tur :-).

 

Lynx project – Part 37 – Ultimo September 2016
I slutningen af september tog jeg sammen med min far, min bror og min nevø Simon op til huset for at lave noget renoveringsarbejde. Arbejdet gik rigtigt godt. Skorstenen blev repareret og pudset, tagstigen er blevet monteret mere forsvarligt på taget og forhåbentligt så tæt på skorstenen, at skorstensfejeren godkender det. Tagpladerne er blevet sømmet forsvarligt fast alle steder og da tagpladerne virker til at være i god stand under rusten, så har vi besluttet, at vi ikke skifter taget, men giver det en gang maling i stedet for. Der blev udført noget mere el-arbejde. Det lille soveværelse på 1. sal blev malet og forsynet med lister langs fodpaneler og loft. Det dårligste af kvistens sydside blev repareret og vi fik monteret nogle beslag på fundamentet mod vest, så den lange stige kan hænge der. Endelig fik vi også etableret en rende i kældergulvet, således at Karl Åke kan færdiggøre afløbet fra køkkenvasken i løbet af vinteren.
Nedsivningsanlægget var blevet etableret siden vi var i huset sidste gang, ligesom der var blevet etableret en brønd, hvorfra det rene drikkevand skal føres ind i huset. Omgivelserne rundt om huset mindede derfor lidt om en arbejdsplads, men det satser vi på, at naturen selv sørger for at få gjort pænt ;-).


Laden er nu helt forsvundet og Karl Åke havde fået lavet vendeplads/parkeringsplads, hvor laden tidligere lå.

Desværre fik vi ikke tid til at køre rundt i området og kigge efter dyr, men vi fandt dog en nylig trafikdræbt grævling, da vi skulle til byen for at handle ind og min bror indvilgede heldigvis i at få dyret ind i hans bil og med tilbage til huset. Grævlingen lagde jeg ud nede ved det faste vildtkamera og Simon placerede endnu et vildtkamera til at holde opsyn med grævlingen.


 

Lynx project – Part 38 – Primo October

I begyndelsen af oktober tog Anne Mette og jeg sammen med Peter og Jonas på en forlænget weekend oppe i huset. Det blev desværre mere arbejde end rekognoscering for mig, da der var nogle hængepartier fra besøget sidst i september.
Jeg nåede dog en meget kort tur ud i naturen og fandt et meget lovende område med god sigtbarhed og en flot beliggende sø. Det område skal jeg prøve at udforske noget mere næste år.


 

Lynx project – Part 39 – December 2016
Midt i december tager jeg en tur op til huset. Da jeg er til møde i Frederikshavn torsdag d. 15. december, tager jeg færgen fra Frederikshavn til Göteborg om aftenen og ankommer først til huset lidt før 5 om morgenen efter en ensom men lidt hård køretur.
Forholdene ser rigtigt fine ud. Et snedækket landskab, men ikke mere sne end at min nabo mener, at jeg kan køre hele vejen ned til huset. Det kan jeg også. Det viser sig straks at være sværere at komme op til naboen igen, men heldigvis kan jeg montere mine snekæder og så går det uden problemer.
Efter at have sovet nogle timer om morgenen efter min ankomst, går jeg ud for at samle flashkort fra vildtkameraerne ind.
https://youtu.be/66oJ1e52JWU
Arghhhhhhhhhhh – ikke et eneste billede er der på nogen af de to flashkort af ræve ved grævlingen. Der er stort set kun billeder af en skovskade og en husskade, der på skift har besøgt grævlingen og spist lidt af den. Det ene vildtkamera har ikke taget billeder efter d. 10. december og det andet har ikke taget billeder efter d. 27. november. Måske er vildtkameraerne gået i stykker, når der næsten er “skader” på alle billederne ;-).
Grævlingen er væk, da jeg kigger efter om formiddagen d. 16. december, så det er drønærgerligt ikke at have et billede af, hvem der har taget den. Alt tyder på ræv, men man ved jo aldrig ?
Senere på dagen går jeg en tur mod syd, men finder ingen interessante spor og vender tilbage til huset, da det er ved at være mørkt.
Huset fungerer fint. Jeg bor i køkkenet, der ret hurtigt kan varmes op med brændeovnen. Vand får jeg fra en i efteråret efterladt dunk i kælderen. Køleskabet er der ingen problemer med – det virker stort set af sig selv i det ikke opvarmede spisekammer. Varm mad laver jeg på gaskomfuret.
Næste dags morgen kører jeg nordpå op til det område, som jeg udforskede lidt i begyndelsen af oktober. Jeg har planer om at se nærmere på det nu og da det er højt beliggende med en glimrende udsigt, håber jeg at få øje på et eller andet spændende.
Jeg parkerer samme sted, som jeg parkerede sidst og søreme, om der ikke er ulvespor lige ved bilen. Hvor heldig kan man være ?
https://youtu.be/uJ4_qGT3mKA
Jeg følger ikke ulvesporene ret længe, da de går i en anden retning end den, jeg ønsker at gå i. Jeg ønsker at få udsigt ud over et stort område med en sø, så der går jeg hen. Desværre er det ret diset, så det er ganske begrænset, hvor meget jeg kan se ud over området. Til gengæld støder jeg på ulvespor igen – og de ser ganske friske ud.

Vinden er rigtig god, så jeg tager kameraet op af rygsækken og gør det klar til fotografering. Det gør det lidt mere bøvlet at gå, men jeg vil givetvis aldrig nå at få kameraet op af rygsækken, før ulven er væk, hvis jeg skulle være så heldig at få et glimt af den.
Det er svært at afgøre, om der er tale om en enlig ulv eller et ulvepar, der har afsat sporene i området. Ulve har det med at gå i ring, så man kan nemt blive narret. De mange urinmarkeringer og skrab i sneen viser til gengæld, at der ikke blot er tale om en eller to ulve på vandring. Der er tale om revirmarkeringer, så ulven eller ulvene holder altså til i dette område. Eneste problem er, at et typisk ulverevir er på omkring 1000 km2, så jeg skal nok være ret tålmodig, hvis jeg sætter mig til at vente :-).
Denne gang går jeg videre, men næste gang vil jeg opsøge samme område og såfremt vejret er klart sætte mig til at vente og håbe og vente og håbe – i hvert fald nogle timer.
https://youtu.be/LryF1_ah8pQ
Det er lige omkring frysepunktet, så jeg skal være opmærksom på, hvor jeg går. Det kan være lidt svært, når man følger et spændende spor, så jeg går da også igennem et sted og får vand i den ene støvle. Heldigvis ikke et stort problem, da der ikke er langt til bilen, så jeg går i retning af bilen.


Dagen efter tager jeg også nord på men lidt mere østligt og denne dag finder jeg ingen ulvespor.
Jeg støder på en flok urfugle, som jeg tager billeder af.

Da jeg begynder at køre syd på mod Danmark har jeg fortsat ikke set et eneste pattedyr på min tur, men da jeg stopper ved en sø for at spise min madpakke, får jeg øje på en sort prik langt ude på isen. Først synes jeg, at det ligner en sten, men så forsvinder den og kommer frem igen, så tilbage til bilen for at hente kikkert og kamera.
Det viser sig at være en bæver, der er kravlet op på isen. På billedet er bæveren den sorte prik og her er der i høj grad tale om dyr i landskab :-).

Jeg har desværre ikke tid til at snige mig tættere på bæveren, så det må blive næste gang, at jeg ser lidt nærmere på dette mulige bæversted.

 
Lynx project – Part 40 – February 2017
Den 9. februar er jeg atter oppe ved huset. Denne gang i selskab med Thomas Olsen – en god foto-ven, som også går op i at fotografere rådyr og ræve :-).
Selv om vi ikke møder meget sne under vores lange køretur op til huset, så ligger der et pænt lag sne i området. Desværre er sneen lidt gammel, så det er meget småt med sne i træerne.
Det er meget hyggeligt at have selskab på sådan en vintertur og samtidigt betryggende, hvis bilen skulle sætte sig fast i sneen.
Den første dag opsøger vi det område, hvor jeg tilbage i december fandt friske spor efter ulve. Denne gang finder vi dog ingen spor.
Den næste dag går vi en lang tur et sted, hvor jeg ikke tidligere har gået. Vi går ude på en stor isbelagt sø, da det er meget lettere at komme frem gennem sneen på isen end den inde på land. Der er desværre ikke meget liv, så vi må nøjes med at betragte de forskellige dyrespor og de forskellige former og figurer, som sne og is har dannet.

Det er ikke lige mine favoritfoto-objekter, men Thomas virker til at hygge sig fint med det og han får også  taget nogle ganske seværdige billeder.

Ude på søen får jeg øje på det eneste pattedyr, som Thomas og jeg får set under vores tur – og jeg når ikke engang at se, om det er et rådyr eller en ræv.
Om aftenen og uhyggeligt tidligt om morgenen forsøger Thomas sig med noget stjernefotografering, men månen lyser og gør det vanskeligt.
Den sidste dag følger vi elven sydpå fra huset og når ned til et stort vandfald, der dog er noget ramt af vinterfrost. Igen er det former og figurer, vi må nøjes med at fotografere.
På turen hjem til Danmark spejder jeg ivrigt efter en elg, da Thomas aldrig har set en elg i Sverige – men heller ikke dette projekt lykkes, så det må Thomas have til gode.

Lynx project – Part 41 – May 2017
Onsdag d. 10. maj tager jeg op til huset – og denne gang i selskab med Vinni Bruhn. En dygtig og meget inkarneret naturfotograf.
Vi kører derop i Vinnis 4-hjulstrækker og det er en stor fornøjelse at sidde så højt oppe og få lidt bedre overblik langs grusvejene i området.
Om onsdagen får vi slæbt den omfangsrige bagage ind i huset, installeret os og hentet friskt vand.
Der har været mus i huset i vinters. Inde i det lille rum ved siden af spisekammeret flyder det med muselort og et nærmere eftersyn afslører, at musene blandt andet har spist indholdet af min tunge 5 kg “beanbag”, hvor jeg har brugt ris som indhold. Musene er kommet op igennem et hul i gulvet nede fra kælderen, så jeg stopper hullet til og håber, at musene er ude af rummet.
Om aftenen kører vi en tur, hvor vi ser en del tjurhøner langs skovvejene.

Morgenen efter vågner jeg tidligt og kører en tur i Vinnis bil, mens Vinni sover. Det er en kold morgen, hvor det begynder at sne, men jeg får flere gode muligheder, så Vinni ville nok gerne have været med ;-).




Om formiddagen mødes vi med min nabo Karl Åke, der viser os et sted, som tjurer igennem mange år har brugt som spilleplads. Her sætter vi vores ene skjul op.

Det andet skjul sætter vi op et sted, hvor jeg tidligere på afstand har set nogle urfugle spille.

Efter at have sat skjulene op kører vi hjem for at spise noget aftensmad. På skovvejen blot 700 m fra vores hus gør vi et stop, idet Karl Åke har fortalt os, at en elg er blevet dræbt af ulve på det sted i vinters. Det ser ud til at passe, idet der forskellige steder på græsset er en del elgpels og små knoglerester og et sted ligger en mængde elgpels. Her har elgen sikkert endt sine dage. Karls Åkes bror har tidligere fundet kæbeknoglen fra elgen, men den øverste del af kraniet er ikke blevet fundet. Derfor går Vinni og jeg ind i et tilstødende område med små graner, hvor Vinni er så heldig ganske hurtigt at finde pandeskallen, så vi kan se, at det drejer sig om en lille elgtyr. En rigtig fin souvenir og jeg er da også lidt misundelig og glad for, at der ikke er tale om en 20 takkers elgtyr :-).
Det ser ud til ud fra kraniet, at en ulv har haft meget godt fat i elgens følsomme snude, hvilket også skulle være en typisk fremgangsmåde, når ulve nedlægger elge.


Det er bemærkelsesværdigt, hvor få og små knoglerester, der er efterladt. Der er ganske mange ulveekskrementer og lorten på billedet nedenfor er ca. 20 cm lang.

Det er blevet for sent at nå ud i skjulene den dag, så vi kører i stedet en aftentur og dagen efter en morgentur, hvor vi blandt andet ser tjurhøner, urfuglehøner, kanadagæs og en enkelt elg.
Om aftenen tager vi ud til hver sit skjul. Vinni i tjurskjulet og jeg i urfugleskjulet.
Det bliver en ganske kold nat, hvor der ikke sker noget spændende. Om morgenen bliver jeg vækket ved 3-tiden af urfuglespil, men desværre ikke i nærheden af mit skjul. Efter at have ventet og håbet i nogle timer på, at urfuglene måske også vil komme til mit sted, opgiver jeg og søger hen imod en sø, hvor jeg tidligere har set urfugl og traner. På vej derhen støder jeg på nogle traner og en enkelt urfugl, der alle tager flugten.
Henne ved søen sætter jeg mig op ad et træ og håber på, at noget spændende vil ske.
Det gør der ikke, så jeg rejser mig og går lidt tættere på søen, hvor jeg pludselig får øje på en tranerede indeholdende 2 æg. Øv – det var ikke meningen at holde tranerne borte fra deres rede, så jeg tager nogle hurtige billeder og forsvinder.

Vinni har heller ikke oplevet liv foran hendes skjul. Hun har dog set en elg på sin køretur om morgenen efter at have forladt sit skjul. Vi bliver derfor enige om at pakke skjulene sammen, hvilket er hårdt, da vi er trætte. Derpå kører vi hjem og jeg slapper lidt af, mens Vinni går rundt og søger efter fotomuligheder.
Om aftenen kører vi op til et sted med en fin udsigt ud over terrænet og et sted, hvor jeg i vinters så friske ulvespor af et revirmarkerende ulvepar.
På vej derop ser vi en fin råbuk og en elg, der står nydeligt inde i skoven, men desværre er der lige en forstyrrende gren foran elgens snude.
Vi går meget lidt rundt oppe på udsigtsstedet, da 4 urfugle har gang i et aftenspil samtidig med, at en trane ligger på sin rede.
Hvis man kigger godt efter på billedet nedenfor, kan man se både de 4 urfugle og den rugende trane.

Det var sidste aften på en rigtig god tur, selv om vejret var koldt og vores skjul ikke stod de rigtige steder. Der er afgjort et forbedringspotentiale.

Lynx project – Part 42 – May 2017
Den 25. maj tager jeg atter op til huset – denne gang sammen med Anne Mette, Peter og Jonas samt min søster Ann.
En rigtig arbejdsferie, hvor Peter og jeg gør det ene kælderrum klar til at støbe et nyt gulv i og vi får hugget noget brænde. Ann og Jonas rydder op på grunden og fjerner sammen med Anne Mette mange kilo søm fra den endelige ladeafbrænding, som Karl Åke har foretaget i vinters.
Heldigvis er der også lidt tid til at køre aftenture og en enkelt morgentur når jeg også. På morgenturen møder jeg en elg, der er godt i gang med gevirudviklingen, så ham kunne jeg godt tænke mig at rende ind i til efteråret.


Det er utroligt godt vejr med over 20 grader hver dag, så en enkelt hugorm nyder varmen ude på engen og er ganske tolerant, når der skal tages billeder. Fri af det grønne græs kommer den dog ikke.

På vores første aftentur får Peter øje på en bæver i elven og alle deltagerne på aftenturen ser den heldigvis. Jeg når ikke at tage nogle billeder af den, men da vi har set den lige ved siden af et gammelt bæverbo, så sætter jeg mig i stilling næste aften i god tid, før vi så den aftenen inden. Bæveren kommer dog desværre ikke frem, så måske er der blot tale om et strejfende dyr.
Til gengæld lander en svaleklire på en sten ude i elven, så lidt billeder får jeg da – udover en hel del myggestik.

De andre har på deres aftentur set 3 elge, 8 rådyr og 1 vildsvin, så måske skulle jeg have taget med der ?
Aftenen efter er jeg igen med i aftentursbilen og da er vi blandt andet en anden elgtyr og en højdrægtig rå.


 

Lynx project – Part 43 – June 2017
For tredje gang indenfor en måned er jeg oppe i huset. Denne gang sammen med min far, min bror Jens og min søster Ann.
Der er tale om arbejdsferie, da vi skal renovere på huset. Min bror og jeg hjælpes ad med at støbe betongulv i det ene kælderværelse, der skal blive badeværelse.

Min far laver en del småprojekter og ordner blandt andet en del vinduer i kvisten og i gavlen. Vinduerne i gavlen, havde jeg opgivet, men min far og min søster mener, at de er værd at renovere og det ender faktisk med at se helt godt ud.
Min søster slår græs og laver nye stier på den store eng.
Der bliver ikke meget tid til overs til at se efter dyr, men vi når da et par aftenture.

Den ene aften kommer vi ganske tæt på en nysgerrig elg.
https://youtu.be/4S4xoe2ROO4
Min søster får også en herlig fødselsdagsgave i form af en slagugle, der kommer forbi og sætter sig i en trætop på den sydlige eng, inden den flyver hen og sætter sig ganske nydeligt i et ældre træ. Det er ret mørkt, men kameraet kan fortsat stille skarpt, så jeg får et par rimelige billeder ud af det.

Etter knapt en uges arbejde tager vi fra huset i 2 biler og jeg stopper ved en lille bi-elv og går en kort tur, hvor jeg finder resterne af en elg, der sikkert er blevet ulvenes bytte.
https://youtu.be/ejuFpXBMyaM
 

Lynx project – Part 44 – July/August 2017
I slutningen af juli og begyndelsen af august er min yngste søn Jonas og jeg på en uges ophold i huset sammen med min søster Ann, hendes to sønner Jens og Hans samt Marin, der er Hans’ kæreste.
Det er meget afvekslende vejr. Det ene øjeblik styrter regnen ned og det næste øjeblik skinner solen.
Vi har problemer med vores energiforsyning, idet batterierne ofte melder om, at de er ved at være tomme. Vi skifter det meget dyre 12V køleskab (der aldrig kom til at fungere særligt godt) til et billigt men energivenligt 220V køleskab, men vi oplever også efter udskiftningen gentagne problemer med at opretholde den fornødne energi på vores batterier. Måske er der for varmt i spisekammeret, hvor køleskabet står ellers også er der noget andet, som “æder” vores energi. Vores inverter, der sørger for at veksle 12V til 220V, er også under mistanke. Vi får det ikke opklaret.
Vi hjælpes alle ad med at male nogle vinduesrammer og dasset og det pynter meget.
Vi bader næsten hver dag i søen, men det er en meget kold sommer, de har i Sverige, så vandtemperaturen i søen er kun omkring 16-17 grader, hvilket er ganske køligt.
Elge ser vi rigtigt mange af på vores lokale elgsted (op til 9 stykker på en enkelt aften). Blandt andet ser vi en stor tyr med 13 takker på sit gevir.



Hver formiddag lægger en meget flot sort hugorm sig også og solbader på en gammel væltet træstamme. Selv når det styrtregner, bliver hugormen liggende – dog i ringform. Det ser faktisk ud til, at hugormen fanger regnen med sin “krop” og drikker den.

Lynx project – Part 45 – August 2017
Sidst i august er min bror og jeg på knap en uges arbejde i huset i Sverige. Vi får støbt gulv i det store kælderrum, forhøjet gulvet i badeværelset og lagt fliser i badeværelset. Vi arbejder meget længe de fleste dage og det er ikke sjovt at gøre blandemaskinen rent i mørke, men det vil være endnu mindre sjovt at vente til dagen efter. Min bror tager sig af den vanskelige tekniske del og jeg blander og kører beton.
Nu mangler jeg bare at fuge fliserne, hvilket jeg satser på at gøre i efteråret.
Jeg får også tid til at fordele det overskydende sand til lave partier på græsplænen.
Jeg får også fordelt alle småstenene på parkeringpladsen, så man nu kan vende på den. Det begynder at lyde lidt for civiliseret, så nu må vi vist hellere stoppe kultiveringen herude i vildmarken ;-).

Elge ser vi kun en enkelt af på det lokale sted og hugormen, som viste sig hver eneste dag 3 uger tidligere er pist forsvundet.
Søen er ganske kold med sine 14 grader, men vi er nødt til at få vasket sveden af.
Jeg får heldigvis også tid til at rekognoscere nogle morgener og finder et fint sted ved elven.

Lynx project – Part 46 – September 2017
I september er Anne Mette, Peter, Jonas og jeg på en forlænget weekend oppe i huset.

Desværre er vi nødt til at arbejde, så Peter og jeg fuger fliser i badeværelset i kælderen. Peter fugee og jeg rengør fliserne. Heldigvis har vores nabo Karl Åke efterladt vandpumpen, så vi kan tage vand fra brønden. Der er brug for meget vand for at få overskydende fugemateriale af de store fliser.
Heldigvis får vi også tid til at tage en tur ned til elven, hvor den er meget bred. Der er ganske kønt.

Jeg får også tid til at gå en lang tur ud i terrænet på myrerne. Jeg ser friske elg-lorte men ingen levende dyr. Jeg finder dog en elgkastestang.

Lynx project –  Part 47 – November 2017
Sidst i november er jeg nogle dage oppe i huset. Der er ikke kommet mere sne, end at jeg kan køre hele vejen ned til huset.
Mens jeg er der, falder der mere sne, men ikke mere end at jeg kan komme rundt i området og rekognoscere.

Jeg finder blandt andet en sti over højdedraget bag vores hus og finder også friske bævergnav ved elven. Til foråret vil jeg prøve at sætte mig i nærheden af bævergnavene ved elven.

Jeg finder ingen spor efter ulve, men da det er mildt for årstiden, ser jeg flere dyr, end jeg plejer om vinteren. Jeg ser 2 kongeørne, 3 rådyr, 3 egern, en sortspætte, en del tjurer og urfugle. De er dog alle for hurtige til, at jeg får taget billeder af dem.
Nedenfor har jeg samlet nogle af de bedste optagelser fra vildtkameraerne i løbet af 2017. Ikke alle datoangivelserne på filmene er rigtige.

https://youtu.be/SIc-Niz4cqo Råbukkelam – 2. februar
https://youtu.be/cnLy69dyaTg 3 sneharer – 29. april
https://youtu.be/i23HrFLSx44 Råbuk – 22. maj
https://youtu.be/Thl-vcbBh8g Vildsvin – 23. maj
https://youtu.be/ZmhhrjhAKRg Råbuk – 22. juni
https://youtu.be/ZcB3WrC7yPY Elgtyr – (sommer)
https://youtu.be/UjbumFFvigw Råbuk – 6. juli
https://youtu.be/KuU5XZs8TrI Elgko med kalv – 12. juli
https://youtu.be/L0lH3i5x9Z0 Råbuk – 13. juli
https://youtu.be/-AzPX-3ZduE Ræv – 11. august
https://youtu.be/W3-8uNeQv2k Grævling – 19. august
https://youtu.be/FRWboYnirew Rå – 22. august
https://youtu.be/JeCRjl8To3Q 3 mus – 1. september
https://youtu.be/54KqaAtpjI0 Skovmår – 1. september
https://youtu.be/nKWRpasrCKk Elgsnude – 19. september
https://youtu.be/CJ50N4nes8A 2 harer – 31. oktober

 

Lynx project –  Part 48 – February 2018
I uge 8 er jeg på en kort vinterferie oppe i det svenske hus sammen med mine sønner Peter og Jonas. Der er rigtigt meget sne, så drengene bruger snesko og jeg bruger jagtskiene.


Vi bor i køkkenet, hvor vi fyrer i brændeovnen og ellers går vi lidt ture i nærområdet og hygger med Jonas’ lydbøger, når det bliver mørkt.
https://youtu.be/ToeWkl8-dug
Rævespor og harespor finder vi, ligesom vi støder på resterne af en slået tjur eller urfugl. Om vinteren søger hønsefuglene ly og skjul under sneen og det ser ud til, at den dræbte fugl ikke nåede væk i tide, før en ræv eller måske en mår nappede den.


Jeg når også en fin eftermiddagstur alene på jagtskiene og forklarer Peter og Jonas, at de skal holde gang i brændeovnen, mens jeg er væk. Da jeg kommer tilbage, har de kun underbukser på og temperaturen i køkkenet er steget til 30 grader :-).
https://youtu.be/nEAJwmsK_nc

Lynx project –  Part 49 – April 2018
I den anden halvdel af april er jeg på nogle dages ophold i det svenske hus. Desværre er der faldet så meget sne sidst på vinteren, at jeg ikke kan køre hele vejen ned til huset og jeg må parkere hos naboen. Det virker paradoksalt, når lufttemperaturen nærmer sig 20°C og jeg går rundt i korte bukser og kortærmet T-shirt.
Jeg starter med at gå ned til huset med mit kameraudstyr og da jeg kommer tilbage til bilen, står der en fin råbuk ude på naboens eng. Bukken har lige fejet det meste af sin ene gevirstang, der skinner meget lyst, mens den anden stang er ufejet. Arghhhh – og jeg er lige gået ned med kameraet !!  Jeg skynder mig ned med maden og andre ting og vender tilbage til naboen med kameraudstyret, men da er bukken naturligvis væk.
Om aftenen opsøger jeg det sted, hvor naboen mener, at der er et tjurspillested, men jeg finder ingen spor i sneen, der tyder på det og det eneste, jeg opnår, er at få fyldt gummistøvlerne med meget våd sne og få en hård omgang motion.
Dagen efter er det min plan at køre op til et fantastisk udsigtssted, hvor jeg har planlagt at sætte mit fotoskjul op. Grusvejene er meget levende og bløde, fordi den øverste del er meget vandfyldt, mens underlaget længere nede måske er hårdt. Jeg kører meget langsomt og når heldigvis at bremse op, da der pludseligt er en ganske bred revne i vejen. Et drænrør, der skal lede smeltevand fra den ene side af vejen til den anden, har ikke kunnet følge med, så vandet har undermineret vejen, der er styrtet sammen.
https://youtu.be/bUmdoaoj3Cc
Jeg markerer stedet med en opretstående gren, så andre forhåbentligt kan se problemet i tide og jeg må herefter bakke ganske langt tilbage og opdager hurtigt, at jeg skal bakke meget præcist, for kommer jeg udenfor det område, hvor dækkene normalt trykker vejen sammen, så er underlaget blødt som en nybagt kage. Jeg forsøger at få nogle af beboerne i de første huse, jeg støder på til at hjælpe mig med at anmelde vejskaden, men de fortæller mig, at det ikke kan lade sig gøre før om et par dage – på mandag, da det er et privat firma, der ejer vejen.
Tilbage ved huset må jeg indse, at jeg hellere må fokusere på at blive i lokalområdet og køre mindst muligt på grusvejene.
Om aftenen sætter jeg mig derfor ved en nærliggende eng lidt nedenfor naboens hus og håber, at de meget sparsomme skud, der stikker op mellem det meget flade gamle græs, er attraktive for rådyr, harer eller elge.
Der kommer også meget snart en buk i bast frem, som dog får færten af mig. List senere dukker der en meget stor rotte/mus op fra en af de talrige huller på engen. Den farer rundt fra hul til hul og står desværre ikke meget stille. Samtidigt dukker der en rå op i baggrunden og jeg får dem begge to på samme billede.

Efter et stykke tid forsvinder råen ned til naboens eng og jeg lister efter den nogle minutter senere og kan se, at den nu går sammen med bukken fra dagen før. Nu har den fejet hele sit gevir.

Lige før det bliver for mørkt at fotografere, kommer bukken ganske tæt på mig.
 

 
Morgenen efter får jeg besøg nede ved huset af en buk i bast, som jeg kan fotografere fra køkkenvinduet.
Da bukken er forsvundet, går jeg en lille tur med kameraet og støder på nogle vipstjerte, der virker lidt malplacerede ovenpå sneen.

Da jeg senere på dagen går og klipper lidt friske skud væk fra vores eng, hører jeg pludseligt kvækken nede fra vores lille vandløb. Da vi fik lavet brønd, gik frøernes foretrukne opholdssted desværre til og jeg kan se, at frøerne nu har fundet et nyt sted at være og det oven i købet, så man kan følge med i frøernes aktiviteter fra stuevinduet.

Morgenen efter får jeg besøg af en snehare, der heller ikke passer helt ind i helheden, da den endnu ikke har skiftet helt til sin sommerdragt.

Sneen smelter ganske hurtigt og der er stor forskel på, hvor meget der nu er dækket af sne i forhold til, da jeg ankom få dage tidligere.
https://youtu.be/TO38Qa4-cto
Dagen efter har jeg besluttet af drage hjemad, men da det er højsæson for tjurens parringsspil, så står jeg meget tidligt op for at forsøge endnu engang at finde et tjurspillested.
På vej hen til området, som jeg vil afsøge, skal jeg dog bære en del bagage op til den parkerede bil. Jeg har temmelig meget at slæbe på, så jeg bærer kameraudstyret i min rygsæk og så sker det uundgåelige selvfølgeligt. På en gren, der rager ud over skovvejen, jeg følger, sidder en slagugle nok så nydeligt og pudser sig. Jeg kommer ganske tæt på, lægger mine poser fra mig, afmonterer rygsækken og får lirket kameraet op og påmonteret etbens-stativet – og så flyver uglen sin vej. Ærgerligt, men heldigvis var det ganske mørkt, så det var alligevel sikkert blevet billeder af tvivlsom kvalitet.
Jeg når op til bilen, lægger bagagen ind i bilen og går videre hen imod højdedraget, hvor jeg af og til er stødt på tjur.
Vejret er blæsende og overskyet og således ikke det bedste til tjurspil, men et lille stykke inde i skoven hører jeg det ikke særligt høje men karakteristiske klonk fra tjuren. Jeg lister meget forsigtigt nærmere og hører ligeledes flaksen med vinger, når tjuren gør høje hop. Mellem træerne kan jeg ane 2 – 3 tjurkokke, der stavrer rundt med højt hævede næb. Tjurerne har dog allerede set mig og fortrækker, men jeg har fundet et tjurspillested, hvor jeg vil sætte mit fotoskjul op næste år ved samme årstid.

 

Lynx project –  Part 50 – May 2018
I midten af maj er jeg på besøg i det svenske hus sammen med min ven, Bo. Det er et utroligt godt vejr med sol fra morgen til aften. Bo tester vores solenergianlæg og konklusionen er, at det er højst tvivlsomt, hvor mange amperetimer vores 2 batterier er i stand til at levere. Bo bytter lidt rundt på nogle ledninger og ændrer en indstilling i laderegulatoren og så ser vi i løbet af de kommende besøg, om det hjælper på batteriernes ladeevner eller vi bliver nødt til at anskaffe os nogle nye batterier.
Knap en uge før vores tur modtager jeg via SMS et billede af en los lige foran det ene vildtkamera. Det er ellers ca. 3 år siden, at en los senest blev fanget på et af mine vildtkameraer, så det giver blod på tanden.

Vi sætter os derfor en aften hver sit sted på det friske græs nedenfor højderyggen vest for vores hus. Lossen kommer ikke frem i de 2 timer, som vi sidder, hvilket også ville have været usandsynligt heldigt. Til gengæld er myggene kommet tidligt i år på grund af de høje temperaturer. En buk kommer dog ud, hvor jeg sidder og jeg får nogle billeder af den, før den er væk igen.

Ellers er det mest elge, vi ser, men det er temmelig mørkt, når de komme ud på de åbne områder.

En snehare ser vi også et par gange.

Efter nogle dage i huset kører vi ca. 3 timer længere op mod NNØ, hvor Sara Wennerqvist fra Wild Nordic har et spændende bjørneskjul, hvor vi tilbringer en enkelt overnatning.
En del forskellige fugle, mus og egern holder fast til omkring skjulet, så der er noget at kigge på fra begyndelsen. Ræv passerer også forbi skjulet 3 gange, inden en bjørn endelig dukker op ca. 22:30. Det er for mørkt for mig at fotografere på det tidspunkt, men Bo kan godt lave billeder med hans udstyr. Bjørnen bliver i ca. 20 minutter, før den forsvinder, men den samme bjørn dukker heldigvis op igen ved 3-tiden, hvor der lige akkurat er lys nok til at jeg kan stille nogenlunde skarpt på bjørnen.

Det bliver således ikke til nogle stjernebilleder, men alligevel er det en stor oplevelse at overnatte i skjulet.

Lynx project –  Part 51 – June 2018
I begyndelsen af juni tager jeg atter op til det svenske hus og denne gang har jeg selskab af Thomas, som er en meget ivrig naturfotograf, der ikke kun interesserer sig for pattedyr men også holder af at tage billeder af de små dyr.
Vi når ikke engang at bære vores bagage ind i huset, før Thomas har fundet en sort hugorm, som han lidenskabeligt går i gang med at fotografere. Thomas når at tage en hel del billeder af hugormen, før han ænser de mange små insekter – knotene – der er i gang med at spise hans bare arme.
Senere finder Thomas en slangeham på over 1 meters længde ved siden af en stor sort hugorm. En fin souvenir.

Thomas og jeg har planlagt, at vi fotograferer fra 21 til 05 og slapper af den resterende tid af døgnet ved huset. Planen går rimeligt det første døgn, hvor vi starter med at sidde ved et godt udsigtspunkt høje oppe i terrænet.

Der er dog knastørt oppe i højderne og ikke meget liv, så da det begynder at blive mørkt søger vi ned mod en sø og tilbringer den mørkeste tid af natten der, dog uden at der dukker noget spændende op. På vej hen til søen ser vi dog en slagugle, der sætter sig i et træ.


Efter en lang vandretur tilbage efter bilen, når vi lige akkurat hen til det lokale elgsted om morgenen, inden elgene går i skjul. Der er et meget spændende lys på elgstedet, så vi får flere gode billeder.

Desværre er der ganske mange knot fremme, så vi justerer vores plan om at være ude hele natten og forsøger i stedet at sidde ude til mørket falder på, kører hjem til huset og sover til kl. 3 om morgenen, hvorefter vi kører hen til det lokale elgsted.
Planen fungerer fint, selv om vi får et stort søvnunderskud. Den 2. morgen efter ankomsten til huset er vi så heldige at støde på nogle ganske små rævehvalpe, der ligger og sover på vendepladsen ved det lokale elgsted. Dem er vi så heldige at kunne fotografere 2 morgener og 2 aftener. Det meste af tiden virker de til ikke at ænse os overhovedet og tager deres brydekampe, selv om vi sidder i bilen på mindre end 10 m’s afstand.


En aften kører jeg lidt nordpå og sætter mig et sted, hvor der er en fantastisk udsigt over en sø et sted, hvor jeg tidligere en vinter har fundet ulvespor. Der dukker desværre ikke andre dyr op end et par traner og så hundredvis af knot, der gør, at jeg må sidde med 2 fintmaskede net over hovedet for at holde det ud. Det gør det noget vanskeligere at holde øje med omgivelserne, specielt når mørket falder på.
https://www.youtube.com/watch?v=T2cNFkEKWgQ
Thomas og jeg tager også på udflugt til elven, hvor det vrimler med såkaldt blåvinget eller blåbåndet pragtvandnymfe. Thomas fotograferer nymferne, mens jeg tager på en spændende tur på elven i min gummikajak. Elven er ganske varm men meget lavvandet, så jeg må ofte løfte kajakken, når kajakken går på grund. Der er mange bæverhuller i elvbrinkerne, men de ser ikke friske ud, så måske har bæverne midlertidigt forladt elven på grund af den lave vandføring.

Efter 5 dage i huset tager Thomas og jeg sydpå igen. Jeg tager det ene batteri fra solenergianlægget med hjem, så min bror Jens kan måle dets kapacitet, således at vi kan få afklaret, om vi er nødt til at udskifte vores 2 batterier.

Lynx project – Part 52 – July 2018
I slutningen af juli tager jeg og min søn Jonas op til huset, hvor vi er sammen med min søster Ann og hendes sønner Jens og Hans samt Hans’ kæreste Marin knapt en uges tid.
14 dage før vi tager derop, har jeg modtaget endnu et losbillede fra vildtkameraet, men vi får heller ikke noget glimt af lossen denne gang.

Det er meget tørt oppe ved huset, selv om der netop er kommet 20 mm regn, da vi ankommer. Der er heldigvis vand i vores brønd men ikke meget og insekter er der næsten ingen tilbage af. Vi kan sove med åbne vinduer uden problemer og der er ingen sværmende insekter omkring mig, når jeg slår græs.
Jeg har købt et nyt batteri, som jeg får monteret. Det gamle viste sig at have mistet sin kapacitet.
Den første morgen i huset vågner jeg tidligt – allerede ved 4-tiden og ser en ædende elgko lige udenfor huset. Vi ser en del elge både på det lokale elgsted, men også andre steder. Blandt andet ser jeg en mægtig stor elgtyr stå på en bakke med silhuet mod himlen en sen aften fra bil, men desværre er den forsvundet, da jeg endelig får fundet et sted at vende bilen.


Vi går ture, bader i badesøen, der er varm og ganske lavvandet på grund af tørken og vi får også malet alle vinduerne i køkkenet udvendigt.
Jeg får også ryddet op i kælderen efter sidste års gulvstøbearbejde og det pynter meget.
Desuden får jeg tid til nogle rekognosceringer nye steder i området og jeg finder blandt andet nogle lovende søer, hvor det ville se godt ud med en badende elg, men det ønske går dog ikke i opfyldelse denne gang.

Lynx project –  Part 53 – August 2018
Midt i august er jeg oppe i huset sammen med min far og min bror. Vi får repareret og malet en hel del vinduer, hvilket pynter meget på huset.
Naboen er kommet videre med “vandanlægget” i kælderen, men det lykkedes os ikke at etablere el til pumpen, så det må vente til næste år.
Skunkrummet med solenergianlægget og de elektriske installationer bliver gjort musetæt – håber jeg. Det vil vise sig, om der er museekskrementer efter vinteren !
Vi ser ikke mange dyr, da vi er ved huset næsten hele tiden. En ung hare kommer dog forbi og lader sig paralysere af min bror, mens jeg når at få taget nogle billeder.

En meget frisk skorstensfejer kommer forbi. Han har tilsyneladende ingen problemer med højder og stiller sig fint an oppe på skorstenen, da jeg beder om at tage et billede :-).

Lynx project –  Part 54 – September 2018
I slutningen af september er jeg atter oppe i huset for at lede efter elge i brunst. Som sædvanligt går det ikke alt for godt og jeg opnår kun at se en lille elg i ca. 3 sekunder i løbet af de 5 dage, jeg er deroppe.
Til gengæld finder jeg et beboet bæverbo en morgen og er så heldig, at en bæver kommer tæt på et øjeblik, så jeg får nogle gode billeder.

 
 

Lynx project – Part 55 – December 2018
Jonas og jeg er oppe ved huset mellem jul og nytår. Der er skuffende lidt sne, ingen sne i træerne og næsten plusgrader.
Vi vandrer over højderyggen mod vest, hvor jeg havde håbet på at kunne tage et storslået snelandskabsbillede, men det bliver ikke denne vinter.

Vi hygger os i et par dage og vender derpå hjemad.

Lynx project – Part 56 – Ultimo april 2019
I slutningen af april tager jeg op til huset. I 2018 fandt jeg frem til en formodet tjurspilleplads tæt på huset og jeg skal nu prøve at se, om jeg endelig får opfyldt mit gamle ønske om at fotografere tjur på en spilleplads.
Jeg når frem til min nabo om eftermiddagen og det er ganske lunt omkring de 20°C.
Før jeg kører det sidste stykke, stopper jeg og tager mit skjul på nakken og går ind i skoven og sætter det op, hvor jeg året før oplevede spillende tjurer. Jeg håber, at tjurerne hurtigt vænner sig til skjulet.

Trods det, at der har været høje temperaturer de seneste 14 dage, så kan jeg ikke køre helt ned til huset, da vejen er spærret af enkelte nedfaldne træer og nogle få snebunker, ligesom vejen visse steder er dækket af et tykt lag is. Min nabo Karl Åke er så flink at fjerne træerne, mens jeg skovler sne og hakker is væk fra vejen og dagen efter min ankomst kan jeg køre ned til huset.
Det ser fint ud nede ved huset. Det eneste problem er, at nogle mus igen har gnavet sig ind i det lille rum ved siden af spisekammeret. Før vinteren havde jeg ellers været så genial at stoppe det hul, som de var kommet ind igennem med en træklods. Det viser sig at have været meget lidt genialt, idet musene på grund af klodsen har gnavet sig ind imellem ledningerne, der går imellem kælder og stueetagen for at kunne komme igennem etageadskillelsen. Øv – der blev vist lige noget ekstra arbejde til min bror eller far.
Vildtkameraerne, der har stået ved huset hele vinteren, er der ikke noget spændende på. Imponerende nok virker batteriet fortsat på det ene af dem.
En snehare ser jeg ved huset den første aften.

Dagen efter min ankomst sent om eftermiddagen tager jeg så ud til mit skjul, hvor jeg skal overnatte for forhåbentligt at vågne op til spillende tjurer tidligt om morgenen.
Jeg har en del ting med mig i skjulet. Liggeunderlag, sovepose, varmt tøj, morgen-madpakke, lidt at drikke, kameraudstyr og en beholder at tisse i.
Klokken 18 er jeg klar inde i skjulet. Da tjurerne kun har haft en enkelt dag til at vænne sig til skjulet og da jeg ikke ved, hvor mit skjul står i forhold til den formodede spilleplads, vælger jeg at have alle åbninger i skjulet lukkede og lægge mig ned i skjulet for ikke at risikere at skræmme tjurerne.
Lidt før kl. 20 høres lyden af flaksende vinger og jeg formoder, at en tjur er landet i et af de omkringstående fyrretræer. I løbet af aftenen lyder det til, at flere tjurer lander.
Udover lyden af flaksende vinger, så lyder det som om, at nogen udenfor skjulet skærer næb samtidigt med, at der småbøvses. Senere på aftenen falder der ro på tjurerne. En fuldstændig stille nat i skoven bliver der desværre ikke tale om, da det blæser en smule.
På et tidspunkt hører jeg en anden lyd – ligesom en gumlen. Jeg sætter mig lige så forsigtigt op i det trange skjul og får skubbet lidt til et af stofstykkerne, der dækker en åbning i skjulet. Mindre end 10 m uden for skjulet står en elgko og æder. Selv om det er rimeligt mørkt, forsøger jeg at få fat i mit kamera, men da jeg atter kigger ud af hullet, så er elgen væk.
Derpå lægger jeg mig og forsøger at sove. Jeg kan lige nøjagtigt strække mig, hvis jeg ligger på skjulets diagonale led. Det lykkes mig også at falde i søvn og jeg vågner ved 4-tiden ved lyden fra en eller flere tjurer udenfor skjulet.
Det er svært at vurdere, hvorfra lydene kommer og jeg vil gerne have, at spillet er fuldstændigt i gang, før jeg tager chancen og stikker kameraet ud af en af åbningerne i skjulet, men på den anden side tiltager lyset, hvorfor jeg risikerer at blive set, hvis jeg venter for længe.
Jeg lirker derfor kameraet igennem den åbning, hvor jeg får medlys, når solen senere står op. Det er ikke let at kigge ud af skjulets åbning, når der også skal være plads til et objektiv og det er fortsat også ganske mørkt udenfor. Jeg fornemmer dog, at flere tjurer bevæger sig rundt i området nede på jorden og afgiver spillelyde.
Mere end 1 time må jeg vente, før jeg tager det første billede af en tjur, der kommer ganske tæt på skjulet. Tjuren indtager den klassiske stilling med højt løftet hale og løftet hoved. En utrolig flot fjerdragt. Der er ikke meget lys, så jeg må anvende en meget kort dybdeskarphed for at reducere lukkertiden mest muligt, men resultatet er slet ikke ilde.

Jeg får taget en del billeder denne morgen, men tjurerne kommer ikke lige så tæt på skjulet. Et par tjurhøner ser jeg også på spillepladsen, men de bliver tilsyneladende ikke ret længe. Det ser ud til, at skjulet står meget centralt ved tjurspillepladsen, men tjurerne bevæger sig vidt omkring og er ofte dækkede af lyng eller blåbærris.
En bogfinke kommer også forbi og sætter sig nydeligt.

Ved 9-tiden ebber tjurspillet ud og jeg forlader skjulet, som jeg lader blive stående for at kunne tilbringe endnu en nat i skjulet et par dage senere.
Resten af dagen slapper jeg af i nærheden af huset og om aftenen tager jeg ud for at kigge efter bæver. Det har jeg ikke meget held med, men til gengæld ser jeg sortstrubet lom i en skovsø meget sent på aftenen.

Dagen efter sover jeg længe og bruger den første del af dagen på at fjerne uønskede vækster omkring huset og at rekognoscere i lokalområdet.
Først på aftenen tager jeg igen ud til skjulet og tilbringer en nat der med tilhørende tjurspil om morgenen. Spillet virker lidt tamt fra morgenen af og nogle tjurer forsvinder fra spillepladsen. Senere på morgenen kommer der dog godt gang i tjurspillet og flere tjurer vender tilbage.
Jeg får flere gode billeder af en flot tjurkok.
 




Ved 10-tiden ebber spillet ud og jeg pakker skjul og resten af grejet sammen. Det var en stor oplevelse og det vil jeg prøve igen næste år. Næste år vil jeg måske allerede prøve omkring d. 10. april, hvor der måske stadigvæk ligger sne på jorden.
Aftenen før jeg skal køre tilbage til Danmark finder jeg under min rekognoscering en sø, hvor det vrimler med frøer. Flere hundrede frøer hygger sig ved søbredden.

 
 

Lynx project – Part 57 – May / June 2019
Sidst i maj tager vores lille familie op til huset sammen med min søster, Ann.
En af de første aftener tager vi alle 5 på aftentur og er så heldige at få øje på en lille elgkalv. Desværre er mit kamera pakket ned i en rygsæk, fordi der er begrænset plads i bilen, så jeg får først kæmpet kameraudstyret frem, da elgkoen og kalven er ved at forsvinde ind i skoven.

xxx

Lynx project – Part 58 – June 2019
Sidst i juni tager jeg alene op til huset. Min plan er at bruge meget tid på at fotografere morgen og aften og ligeledes rekognoscere ved en lang række små skovsøer, som jeg på forhånd har udvalgt hjemmefra på et kort.
Jeg tager dog også nogle ture forbi det lokale elgsted og det giver nogle fine oplevelser. Der er åbenbart igen i år rævehvalpe ved vendepladsen, men det lykkedes mig ikke at få nogle gode billeder i år, måske fordi rævehvalpene er en del større end sidste år og derfor mere bevægelige.

Det er nogle skønne dage med meget lidt vind, så det er virkelig smukt at gå rundt til alle de forskellige søer, som jeg undersøger. Jeg er så heldig at finde rødstrubet lom i 5 af søerne, der alle ligger meget naturskønne og uforstyrrede.
Ved den ene sø kan jeg se, at lomparret har 2 unger og da søen tilmed ligger, så jeg kan nærme mig rimeligt skjult, prøver jeg at sætte mig ved søen en stille aften. Belært af sidste års erfaringer med knot, har jeg limet nogle briller fast i et meget fintmasket myggenet og sørger for at knottene ikke kan komme ind ved hænder eller fødder. Det er en ganske varm påklædning og derfor er det godt, at søen ligger tæt ved en skovvej, så jeg ikke skal gå langt.
Der er utroligt mange knot, men konceptet virker rimeligt, selv om jeg ikke helt slipper for knotbid. Det er dog lidt vanskeligt at se til siden, så jeg misser desværre muligheden for at fotografere en voksen ræv, der passerer forbi mig på nært hold. Den ser mig først og jeg ser kun dens ende, da den er lige foran mine briller.
Lommerne er utroligt underholdende at se på. De udstøder høje lyde og af og til svømmer parret i høj fart parallelt med hinanden med kun halsene stikkende ovenfor vandspejlet.
En elgtyr dukker også op på den modsatte bred og gør mere end 50 tilløb til at gå i søen, men hver gang vender han om. Da elgtyren til sidst forsvinder fra søen, dukker der et tranepar op med deres unge, så det er en fantastisk aften.

Senere på ugen opsøger jeg en anden sø med et andet lompar, der ikke ser ud til at have unger. Her sidder jeg hele natten og håber, at et eller andet spændende dyr vil dukke op. Det sker ikke, men lomparret kommer ganske tæt på mig, uden at opdage mig.

Når lommerne er draget videre senere på året, vil jeg kigge nærmere på de andre lomsøer, så jeg ved, hvor jeg kan sidde uden at forstyrre til næste år.
xx

Lynx project – Part 59 – July 2019
I juli tager hele vores lille familie op til huset i nogle dage.
Vi tager også på en éndagstur til Orsa Bjørnpark oppe i den nordlige del af Dalarna. I parken findes mange forskellige store rovdyr lige fra jærv til tiger og en af de unge ulve løber meget interesseret om kap med Peter.
Vi kører nogle aftenture og ser blandt andet to flotte elgtyre sent en aften.

Jeg prøver også at tage et par landskabsbilleder en aften, hvor vi kører rundt, men tålmodigheden er ikke stor hos mine passagerer, så det skal gå stærkt. Jeg tror, at jeg vil begynde at tage nogle flere landskabsbilleder.

 
xx

Lynx project – Part 60 – July / August 2019
I slutningen af juli tager Peter, Jonas og jeg op til huset, hvor vi er sammen med min søster Ann og hendes 2 sønner, Jens og Hans en uges tid.
Vejret er glimrende og vi bader næsten hver dag. Vi får også malet en del vinduesrammer, malet den sidste del af kvisten og ryddet en del op i kælderen.
Selv om det er meget varmt i spisekammeret, hvor køleskabet står, så oplever vi ingen problemer med batterierne, der hele tiden melder om fuld kapacitet.
På de første 3 aftenture ser vi hver gang en rævehvalp og en elgko med en kalv. En aften holder vi mindre end 15 m fra elgkoen og kalven med nedrullede vinduer, da elgkalven får lyst til at die. Desværre er der for mørkt til at fotografere, men vi kan tydeligt høre kalven die.
To elgtyre og en grævling ser vi også i løbet af ugen, mens Peter er den eneste, der ser en hugorm i nærheden af huset.
Ann har fundet en ny hobby og går på fotojagt efter de mange forskellige arter af sommerfugle på vores grund.



Sidst på ugen tager Peter, Jonas og jeg på en lille udflugt nordpå op til Järbo i Gästrikland, hvor vi tilbringer en nat i et bjørneskjul. Vi er heldige, da en ganske stor bjørn kommer ud tidligt om aftenen og tilbringer meget tid omkring skjulet med at finde skjulte kødstykker.
Musvågerne er også interesseret i kødet, så der er fine fotomuligheder.

xx

Lynx project – Part 61 – August 2019
I slutningen af august er jeg oppe i huset sammen med min far og min bror for at renovere hus. Vi når en masse og får blandt andet monteret tagrender og skiftet de to dårlige kældervinduer mod øst.


Vejret er fantastisk godt og da regnen endelig kommer i form af et massivt kortvarigt regnskyl, er tagrenderne klar til at tage imod. Afløbene fra nedløbsrørene er dog ikke færdige, så vi bruger en stor trillebør til det store afløb og jeg må tømme den 4 gange under det kraftige regnskyl.
Senere laver min far nogle foreløbige render under nedløbsrørene og så må jeg selv gøre det færdigt senere.
Vi får også repareret musegnav på el-ledninger og vi ender også med endelig at få strøm i kælderen, så det nu er muligt via 12V pumpen i kælderen at få vand ud af vandhanen i køkkenet. Næst gang bliver det spændende at se, om jeg kan få varmt vand ud af vandhanen i køkkenet og tage et varmt brusebad i kælderen.
Jeg kører nogle korte ture et par morgener, men ser ingen dyr.
 

Lynx project – Part 63 – December 2019

Mellem jul og nytår tager min yngste søn Jonas og jeg en tur op til huset. Det viser sig, at der er faldet så lidt sne, at vi kan køre hele vejen ned til huset. Det er noget af en sølle start på vinteren. Heldigvis er det frostvejr og der sidder lidt sne på grenene, så det er ret kønt.

Jeg tømmer vildtkameraet og kan se, at der har været jærvbesøg igen. En ganske tyk jærv virker klar til vinterens smalhals.

En aften er det stjerneklart nogle få timer og jeg forsøger mig med at fotografere huset i silhuet mod stjernehimlen, men det bliver ikke særligt godt, så det må jeg vist til at øve noget mere.

Efter et par dage begynder det at tø kraftigt og med tøvejrets komme bliver det ganske mørkt i vinterskoven, så Jonas og jeg beslutter os for at køre hjem til Danmark igen.

I slutningen af maj tager jeg op til huset med min gode ven Bo. Igen er der sørget for alt mad og drikke til opholdet på forhånd, da coronaen stadigvæk hærger.

Der er meget gang i fuglene på den her årstid og vi håber også, at elgene er begyndt at komme ud i de åbne områder, hvor ny vegetation er dukket op.

Jeg får flere gode billeder på turen, men jeg føler mange gange, at jeg trænger mig for meget på, selv om jeg forsøger at holde en meget lav profil. Jeg skræmmer mange fugle og det giver en dårlig fornemmelse.

Jeg har købt en super god bivuak, som jeg stiller op tæt ved en utrolig smuk sø med et par rødstrubede lommer.

Min ide er, at jeg kan få nogle billeder af lommerne i søen fra en meget lav vinkel. Det viser sig dog hurtigt, at det er utroligt hårdt for min nakke at ligge på maven og kigge ud over søen. De rødstrubede lommer virker heller ikke begejstrede for min tilstedeværelse og da de måske allerede har lagt æg, så dropper jeg min idé om at overnatte i bivuakken. Nogle mudderklirer holder også til ved søen og de virker ikke specielt påvirkede af min tilstedeværelse.

Vi bruger også noget tid til at køre rundt på grusvejene og kigge efter elge. En formiddag spotter vi en mørk hugorm på grusvejen og får nogle billeder af den.

Jeg får også etableret en fotofælde i nærheden af det sted, hvor vildtkameraet tog billeder af jærv i efteråret. Jeg får fotofælden camoufleret rimeligt godt og så er det bare om at håbe, at et spændende dyr kommer forbi i rimeligt lys og står stille i den rigtige afstand og den rigtige vinkel i forhold til fotofælden. Det gælder virkeligt om at være optimist, når man bruger fotofælde :-). Fotofælden ses til venstre på det nedenstående billede.

Bo og jeg sidder meget hver for sig ved forskellige søer, hvor jeg året før har set rødstrubet lom. Jeg har på forhånd markeret nogle forhåbentligt gode steder på mit GPS-ur og en eftermiddag forsøger jeg at liste mig uset hen til et af disse steder ved en meget flot beliggende sø. Jeg går inde mellem nogle tætte træer og terrænnet skråner meget ned mod søen. Da jeg er 30 m fra mit mål, lander en trane på en lille holme lige nedenfor mig og da jeg kigger ned, får jeg øje på to traneæg. Jeg tror ikke, at tranen har opdaget mig og da den flyver videre 10 minutter senere, så skynder jeg mig hastigt væk fra æggene.

På grund af æggene beslutter jeg mig for at søge hen i den anden ende af søen, hvilket forhåbentligt er langt nok væk til ikke at forstyre tranens rugning.

Da jeg mener, at jeg er kommet tilstrækkeligt langt væk, så sniger jeg mig ned mod søen og der render jeg så ind i en rugende rødstrubet lom, der ikke er længere væk end 10 meter.

Det lykkedes mig at snige mig væk fra den rugende rødstrubede lom og så går jeg tilbage til bilen. Det var lidt for meget af det gode.

Nogle dage senere skal Bo og jeg sidde i et stort og åbent terræn med god udsigt. Bo sidder et sted i terrænnet og jeg går længere væk, da jeg ikke bryder mig om at sidde for tæt.

Jeg bevæger mig længere nordpå, men det kniber med at finde et sted, hvor jeg vil sidde, så jeg ender ude på en myr, hvor jeg bliver mødt af to traner, der givetvis har deres rede i nærheden, for de er helt tydeligt ikke tilfredse med min tilstedeværelse.

Jeg bevæger mig væk fra tranerne langs kanten af myren og på et tidspunkt slapper tranerne heldigvis af og bevæger sig væk fra mig.

Jeg trænger også til at slappe lidt af, så jeg sætter mig med udsigt ud over et stort myrområde. Det er ved at blive skumring og disen er begyndt at indhylle myren, så min plan er at blive siddende her, indtil jeg skal finde tilbage til Bo. Kærulden på myren fanger dog min opmærksomhed og jeg begynder at fotografere disse smukke lyse toppe. Jeg bliver grebet af at fotografere kærulden og holder ikke øje med den åbne myr. På et tidspunkt, da jeg har ryggen vendt mod myren, bliver mine ører ramt af et gigantisk, kort og stødende brøl ude fra myren. Jeg snurrer rundt, men ser ikke noget, men endnu engang fyldes luften af et voldsomt brøl.

Desvære finder jeg aldrig ud af, hvilket dyr der er i stand til at fremkalde et så potent brøl. Jeg har hørt mange lyde i naturen gennem årene, men aldrig noget der lød så fuld af styrke. Måske var det en bjørn, der blev irriteret. Jeg har bare aldrig før hørt en bjørn eller noget andet dyr, der lød sådan.

Jeg håber, at min næste tur til huset bliver mere fredfyldt.

Sidst i juni tager jeg igen op til huset i Bergslagen. Nu er det med bedre samvittighed, da de danske myndigheder ikke fraråder personer med ensomt liggende huse i Sverige at besøge dem.

Mit fokus er på elge og rødstrubede lommer.

Det er ganske tørt i Bergslagen og der er højst overraskende hverken myg eller knot fremme om aftenen. Min nabo Karl Åke fortæller mig, at det kan han ikke huske at have oplevet tidligere, at man kan sidde udenfor på denne årstid på helt stille aftener uden at blive forstyrret af de flyvende uvæsener.

Jeg får flere gode billeder af elge og jeg er så heldig, at en svaleklire har slået sig ned ganske tæt på grusvejen ned til mit hus. Den lader sig velvilligt fotografere på kort afstand fra bilen.

En dag kører jeg nogle få kilometer nordvest på og selv om det er ved frokosttid, ser jeg både elg og ræv fra bilen på et sted, jeg ikke tidligere har besøgt. Det giver blod på tanden og jeg beslutter mig for at se nærmere på dette område. Kort efter at have forladt bilen finder jeg, hvad der i mine øjne ligner en bjørnelort. Den ser ganske frisk ud og der flyver også ravne rundt i området, hvilket kunne indikere, at der er en bjørn i nærheden.

Jeg kradser lidt i lortens overflade for at forvisse mig om, at den ikke stammer fra en elg med tynd mave og der er i hvert fald ingen tegn på kugleformede enheder i lorten, så måske er det virkelig en bjørnelort.

Da jeg udforsker området nærmere, finder jeg også en smukt beliggende sø med et rødstrubet lompar og en lomunge. Ved denne sø er det muligt at sætte et skjul op helt tæt på søen, så det vil jeg gøre næste år. Jeg sidder flere gange ved søen og det er meget underholdende at følge med i lommernes opvartning af deres unge. Når en voksen lom skal af sted på fisketur, så minder den lidt om en atletikudøver, der skal gøre klar til højdespring eller længdespring. Lommen søger ned i den ene ende af søen og så efter en kort fokuseringsperiode sprinter den hen over vandoverfladen på sine store fødder for at lette, inden den når den anden ende af søen. Herefter cirkler den omkring søen, indtil den har nået en flyvehøjde, der gør den i stand til at flyve over trætoppene.

Når lommen kommer tilbage med sin fangst, der består af en enkelt løje, så går den meget lodret ned på søen og landingen er ikke særligt elegant. Til gengæld er den meget velkommen, for ungen ved godt, hvad der er i vente og i løbet af ingen tid har ungen slugt fisken. Lomparret tager ikke megen notits af mig, bortset fra at de aldrig kommer helt tæt på. Jeg glæder mig rigtigt meget til at prøve med et skjul næste år.

I slutningen af juli tager jeg på 1 uges ferie oppe i huset sammen med mine 2 børn, Jonas og Peter samt min søster Ann.

Vi får indviet vores bueskydningsbane, der fungerer rigtigt fint, selv om Peter hele tiden scorer flest points.

Jeg får også tømt min fotofælde og det er skuffende få billeder, der er blevet taget og ikke et eneste, der kan bruges til noget som helst. Jeg flytter min fotofælde tættere på det sted, hvor jærvene blev fotograferet sidste år, selv om det er væsentligt mørkere på det nye sted. Så må dyrene jo bare stå stille i længere tid 🙂

Til gengæld har der været besøg af en los foran to af vildtkameraerne.

Vi ser utroligt mange elgkøer med elgkalve på vores sædvanlige aftenkøreture.

En dag er Peter, Jonas og jeg ude at kigge nærmere på et område ved en sø. Her finder vi en båd, som naturen er godt i gang med at erobre.

Der er gang i sommerfuglene på vores grund.

Der er flotte udsigter ved og efter solnedgang.

En aften, hvor det er blevet mørkt og vi er på vej tilbage til huset fra vores aftenkøretur, sidder der en fugl midt på grusvejen. Det plejer at være skovsnepper, der sidder på grusvejene i mørket, men denne gang er det en natravn. Vi stopper bilen og kigger på fuglen, der sidder stille på vejen få meter foran bilen. Peter låner mit kamera, så han kan tage et billede ud af sideruden og derpå går han lige så forsigtigt ud til fuglen og tager nogle billeder. Natravnen bliver bare liggende, så nu kommer der gang i naturfotografen og jeg overtager kameraet, så jeg også kan tage nogle billeder af den specielle og meget camouflagefarvede fugl. Derefter går Peter tættere på natravnen, der flyver sin vej, så vi kan passere. Vi møder natravnen samme sted et par dage senere og så skal både min søster og Peter have mobiltelefon-billeder.

I den sidste halvdel af september tager jeg sammen med min bror og far til Sverige for at renovere på huset. Vi er heldige med vejret og får lavet en hel del. Blandt andet får Jens udskiftet de dårlige brædder og det dårlige gulv på verandaen, så den nu er er fast som en klippe at gå på.

Min far får blandt andet sat et glas i fordøren og repareret et kældervindue, mens jeg bakser en del med at grave kloakrør ned til regnvandet fra det ene nedløbsrør. Der er utroligt mange sten i jorden, så det er hårdt arbejde. Jeg skulle egentligt have gravet ud til yderligere to nedløbsrør, men det må kunne gøres på en lettere måde, så jeg udsætter det arbejde.

Vores nabo Karl Åke hjælper også til med at fjerne nogle store sten, som jeg finder under gravearbejdet. En af stenene viser sig at være kæmpestor, selv om den kun fylder godt en knyttet næve over græsplænen. Karl Åke mobiliserer alt sit løftegrej og det lykkes ham at fjerne stenen.

Der har været besøg foran fotofælden siden sidst. Allerede dagen efter, at vi tog fra huset i begyndelsen af august kom en los forbi og stillede sig foran fotofælden. Desværre lidt ude i den ene side og alt for tæt på kameraet til, at lossen blev skarp på billederne og det var måske på en eller anden måde meget godt, da mine to sønner dagen før lossens tilstedeværelse har lagt vores madrester ud, således at der optræder lys pasta midt i billedet.

Lossen blev også “fanget” af et af vildtkameraerne, hvilket resulterede i en sød film af en logrende loshale.

I slutningen af august er jeg oppe ved huset denne gang sammen med min bror, Jens. Vi får lavet rigtigt meget på kort tid. Der bliver støbt gulv i det ene kælderrum og tagrenden mod nord bliver sat bedre fast. Jens pudser også  skorstenen på loftet, hvor jeg finder en ganske lille flagermus hængende i et spær. Vi hare endda tid til at køre aftenture nogle aftener og vi ser både elg og bæver.

I slutningen af september tager jeg sammen med min ældste søn Peter op til huset.

Vi har skønt vejr, men det lykkes i lighed med de tidligere år ikke at finde nogle brunstige elge. Vi ser ganske få dyr i det hele taget, selv om vi både tager tidligt ud om morgenen og bliver ude om aftenen indtil mørket falder på.

En dag tager vi midt på dagen ned til elven for at kigge og der er jeg så heldig at finde en fin kastestang fra en elg. Kastestangen må være en del år gammel, da vi skal grave en del for at få den fri fra jorden.

Nede ved elven finder vi også et bæverbo og der svømmer endda en ung bæver rundt, selv om det er midt på dagen. Kameraet har jeg naturligvis ikke med, da det er midt på dagen, hvor vilde dyr ikke skal være fremme. Jeg håber, at bæverboet er beboet til næste år, hvor jeg vil huske at tage kameraet med.

Mellem jul og nytår tager min yngste søn Jonas og jeg traditionen tro op til huset. Vi bliver noget skuffede, da vi når frem og kan se, at der er meget lidt sne. Der er faktisk så lidt sne, at vi kan køre ned til huset og det gør vi, efter at naboen har lovet at hjælpe os op igen, hvis vi kører fast. Vi sover som sædvanligt i køkkenet og det er hyggeligt.

Der kommer fine iskrystaller på ruderne

Heldigvis kommmer der sne, mens vi er der, så lidt vinterstemning får vi. Vi kører lidt mere rundt end vi plejer og ser både tjur og vinterhare.

Den dag vi skal køre hjem, beslutter vi at gå over til det lokale udsigtspunkt og nyde udsigten. På vej derover støder vi på friske spor i sneen af los. Det har sneet aftenen før, så de er ganske friske, men da vi har en lang køretur foran os, beslutter vi ikke at følge sporene.

I slutningen af april tager jeg op til huset. Min plan er at tage billeder af tjurens spil, der topper på dette tidspunkt af foråret. Ligesom i december bliver jeg lidt skuffet, da jeg når naboens gårdsplads, for der ligger for meget sne til, at jeg kan køre ned til huset. Jeg må derfor gå og i modsætning til vinterbesøgene, så har jeg slet ikke forberedt mig på den logistiske opgave, at jeg skal bære alt til og fra huset. Det kræver meget hjernevirksomhed og er ikke specielt afslappende.

Naboens søn har fanget en stor gedde ved isfiskeri og geddehovedet er sat op på en af udhusene. Næsten 10 kg vejede gedden, der undervejs satte sig fast i fiskehullet.

Jeg får sat mit tjurskjul op, men der ligger spredt sne over det hele, hvilket vil gøre det meget bøvlet at tage gode billeder, så jeg tager skjulet ned igen og vil glæde mig til næste års tjurfotografering i stedet.

Selv om der ligger sne i skyggeområderne, så får jeg kørt bilen ned til elven i nærheden af bæverboet, som vi fandt i efteråret. Her sætter jeg mig og håber på, at bæveren dukker op. Vinden blæser fra den forkerte retning, men jeg håber bare på at kunne få afklaret, om boet stadigvæk er beboet.

Jeg er heldig og bæveren dukker op, men dens lugtesans er ikke glad for lugten af mig, så efter få sekunder klasker den advarende halen ned i vandet og væk er den. Næste gang må jeg hellere tage højde for vindretningen.

En hvinand kommer også forbi i sin søgen efter hun-ænder.

Jens og jeg tager op til huset i august for at støbe den sidste del af kældergulvet og det går fint.  Der har været fint besøg på vildtkameraet siden sidst, idet et par ulve har været på besøg.

M2E1L1-5R350B300

Peter og jeg tager op til huset mellem jul og nytår og heldigvis er der en del sne.

Der har været besøg af en los med en unge siden sidst og måske en ulv.

M2E31L55-64R392B295

M2E31L64-75R392B304

M2E31L52-64R392B292

M2E45L40-59R350B300

Vi finder spor efter elg og ude på en tilfrossen sø finder vi friske spor efter 2 oddere, der har fulgtes ad. Ude på søen er der også spor efter ræv og skovmår. En aften med månelys tager vi ud på isen og venter en times tid på, om nogle dyr vil vise sig, men vi ser ingen dyr.

Ultimo april

Mit første besøg ved huset i 2023 er i slutningen af april. Næsten al sneen er smeltet, så jeg kan køre hele vejen ned til huset.

Der har været fornemt besøg siden mit sidste besøg. Således passerede en los vildtkameraet d. 9. februar og dagen efter sad der en kongeørn foran vildtkameraet.

M2E1L1-6R350B300

M2E40L108-121R399B306

Jeg sætter mit tjurskjul op, som man kan se på billedet, hvis man kigger godt efter.

Et par dage senere overnatter jeg i det. Jeg hører nogle tjurer lande ved skumringstid, så jeg er naturligvis spændt på, hvordan tjurspillet vil forløbe, når det bliver lyst. Desværre er vejret overskyet og blæsende, da det bliver lyst, så mit indtryk inde fra skjulet er, at der kun er 2 tjurer, der har gang i spillet. Jeg kan tilmed ikke engang se dem fra mit skjul, så det er en træt og billedløs naturfotograf, der kryber ud af skjulet ved 10-tiden. Sådan kan det gå. Næste år vil jeg forsøge at sætte skjulet op nogle uger før, jeg skal fotografere og se mere på vejrudsigten, så jeg kan vælge bedre vejr til tjurfotograferingen.

Rødstrubet lom havde jeg også håbet på, men isen er ikke smeltet på skovsøerne, så lommerne er endnu ikke ankommet til deres ynglesøer. De eneste lommer jeg ser, er 3 sortstrubede lommer på den lokale sø den dag, jeg kører hjem.

Elge ser jeg ingen af. Det tætteste er et træ i elven, der minder om en drikkende elgko.

Primo juni

I begyndelsen af juni er jeg atter oppe ved huset og på det tidspunkt er der kommet gang i naturen.

Jeg sætter et lille skjul op ved en smuk lomsø, men det fungerer ikke rigtigt, så det er åbenbart ikke måden at komme nærmere de sky lommer på.

Primo juli

I begyndelsen af juli er jeg sammen med min kæreste, Natallia, oppe i huset. Der er ret tørt, så det ser desværre ud til at blive et meget dårligt bærår. Vi finder dog lidt kantareller. Natallia er ikke til køreture om aftenen efter elge, så vi er mest tæt på huset, hvor Natallia hygger sig med at finde alle mulige planter.

Ultimo juli

I slutningen af juli tager jeg sammen med Peter og Jonas på den årlige sommerferietur op til huset, hvor vi mødes med Ann og Hans og Jens. Det har regnet meget siden begyndelsen af juli, så stik imod alle forudsigelser, så er der masser af bær. Til gengæld er vejret ikke godt. Det regner en del og der er også kommet vand ind igennem taget, så jeg må op på taget og se efter utætheder.

Peter fisker en del og fanger en del små aborrer i en lokal sø og en meget stor aborre i en anden sø. Vi kører også på aftentur efter elge.

Primo oktober

I begyndelsen af oktober vender jeg tilbage til huset på min årlige elgbrunsttur og for første gang nogensinde lykkedes det mig at finde en elgtyr på denne årstid. Ja, jeg ser tilmed 2 elgtyre og ser i alt 7 elge på min efterårstur, så det er en fantastisk tur.

Jeg finder også bjørnelort mellem huset og elven.

Ultimo december

Mellem jul og nytår kører Jonas og jeg en tur op til huset. Der er meget sne og vi ankommer i meget flot måneskin.

Vi døjer med at få ild i brændeovnen, indtil jeg klatrer op til skorstenen og får fjernet sneen. Normalt plejer røgen hurtigt at lave hul i sneen, men ikke i år.

Vi hygger, hører lydbog og tager på ture ud i sneen. vi har ikke noget vand i huset, så vi smelter sne, når vi skal lave mad og vaske op. Vi ser tilmed både rådyr og elg, så vi har en dejlig tur.

Ultimo april

I år tager jeg lidt senere op til huset end jeg plejer om foråret, da jeg gerne vil være sikker på, at jeg kan køre hele vejen ned til huset og at der ikke ligger gamle snebunker, der kommer med på mine fotos. Det bliver fantastisk vejr hele ugen med meget svag vind. Nogle steder kan man stadig støde på store smeltende isformationer, mens myg og sommerfugle allerede er begyndt at være aktive, så der er store kontraster.

Jeg går en runde på grunden og nord for huset ser jeg til min store forbavselse, at der på et stort grantræ sidder et af mine vildtkameraer. Normalt har jeg 2 vildtkameraer i drift permanent på grunden, men de hænger syd for huset, så jeg må have glemt, at jeg på et tidspunkt har sat endnu et op. Det er lidt ligesom juleaften og jeg er meget spændt. Hvad mon der er på det og hvor længe har det mon siddet der ? Jeg kan se, at der er tale om et billigt vildtkamera og at der kun er monteret 4 billige batterier, så jeg prøver at sige til mig selv, at der sikkert ikke er ret mange billeder og videoer på vildtkameraets hukommelseskort. Jeg får hurtigt hukommelseskortet i computeren og kan se, at der faktisk er optaget 769 skiftevis billeder og videoer. Det viser sig utroligt nok, at vildtkameraet har været i drift uden afbrydelse fra oktober 2021 til maj 2023. Det billige vidltkamera med kun 4 billige batterier har altså overlevet 2 vintre heroppe – fantastisk. Jeg ser billeder og videoer igennem og jeg blive rmeget glad da jeg ser, at der har været fornemt besøg – endda i dagslys. Således har en ulv været forbi d. 28. november 2021 og en los d. 8. september 2022.

Som sædvanlig på denne årstid prøver jeg at sætte et tjuskjul op og jeg overnatter i det og selv om det er pænt og stille vejr, så ser jeg ingen spillende tjurhanner foran skjulet om morgenen. Efter de seneste magre år mht. tjurfotografering må jeg vist erkende, at spillet har flyttet sig, så jeg må placere mit skjul et andet sted næste år. Måske skulle jeg sætte et vildtkamera op, før jeg overnatter en anden gang for at se, om der er tjurspil på stedet.

En af de første dage tager jeg op til min favorit-lomsø for at se, om de rødstrubede lommer er i gang med deres parringsdans. Da jeg nærmer mig søen, kan jeg høre en masse spektakel og da jeg kommer nærmere, ser jeg en havørn kredse over lomsøen. Det er lommerne ikke glade for, men havørnen flyver sin vej, da jeg kommer hen til søen. I søen er der udover et par lommer også en tredje lom og den er ikke populær. Igen og igen dykker en lom fra lomparret ned og forsøger at skræmme den væk. Den tredje lom dykker imidlertid også ned for derefter at komme op et helt nyt sted og sådan bliver det ved den halve time, som jeg tilbringer ved søen og hvor jeg får sat mit skjul op.

Min strategi er at sætte mig om aftenen ved lomsøen og fotografere rødstrubede lommer og hvad der ellers er ved søen og så håbe, at et eller andet pattedyr viser sig, når det begynder at blive mørkt. Strategien er ikke håbløs, men heller ikke genial. De rødstrubede lommer er ikke meget for min tilstedeværelse, så de flyver deres vej efter en halv times tid – sikkert hen til en sø med fisk i. Til gengæld er der andre fugle og det vrimler med frøer i kanten af søen. Det var ikke min mening at forstyrre lommerne, men da jeg er ankommet, så bliver jeg denne aften. Hvinænder, tinksmede og hvidklirer er der meget gang i og de kommer af og til helt tæt på mit skjul.

Frøerne er også meget underholdende at følge i de flotte spejlninger på søens overrflade og der bliver vist “hygget” på livet løs.

Da solen går ned, er der blevet helt stille, så søens overflade fremstår som et spejl. Der er overaskende få myg og knot, så det er herligt bare at sidde og nyde stilheden. Lige pludselig aner jeg dog en bevægelse ud af øjenkrogen og en flot ræv kommer gående på den modsatte side af søen. Da ræven er nået et stykke hen langs søens bred, så sætter den sig med front imod mig og skriger ud i det begyndende nattemørke. Der er en fantastisk rumklang ved den stille sø, så skriget lyder formidabelt. Ræven skriger flere gange og jeg kan høre svar længere borte fra. Ræven trasker videre og forsvinder ved enden af søen. Jeg får mine første fotos i området af en voksen ræv efter 10 års ihærdige forsøg, så jeg er meget glad.

Jeg besøger andre søer i området og må bare konstatere, at jeg må ændre min strategi overfor lommerne. Måske skal jeg sætte mig godt camoufleret ved en sø tidligt om morgenen, hvor lommerne ofte er ude at fiske ved en anden sø end den sø, hvor de skal bygge rede.

Jeg bruger også en del tid på at sidde ved et bæverbo, hvor der er friske ædespor, men det lykkes mig kun den første aften at få et glimt af en bæver. Der er dog et par sortstrubede lommer og andre fugle, jeg kan se på, mens jeg venter foræves på bæveren.

Ellers ser jeg også elge og sneharer ind imellem.

Ultimo maj

I slutningen af maj tager jeg op til huset igen og denne gang sammen med min ældste søn Peter. Da vi tømmer et af vildtkameraerne, får vi en stor overraskelse. En stor brun bjørn har været forbi i dagslys blot 6 dage før vores ankomst. Bjørnen skubber til vildtkameraet, men heldigvis ikke mere end at bjørnen er meget tydelig på den sidste video.

Peter vil meget gerne fiske, så vi køber et dagsfiskekort til en nærliggende put and take sø, hvor han fisker nogle timer, indtil han opdager, at det er den forkerte sø, han har fisket i. Vi finder den rigtige sø og han når at fiske nogle timer i søen dog uden held, inden fiskekortet udløber.

Peter har også lyst til at fiske i de lokale søer uden udsatte fisk, så han køber et årskort for 50 sek, der dækker en række lokale søer. Peter vælger at fiske i den sø, hvor naboens søn fangede en gedde på 10 kg under isfiskeri for nogle år siden og jeg tager også med og fisker. Der er åbenbart mange gedder i søen og de virker sultne, så vi fanger begge to nogle gedder og Peter fanger den største.

Da vi kommer hjem, gør Peter fisken klar til at spise. Vi kan se, at geddens mavesæk er fyldt og vi gætter på, at der er en aborre indeni, men det viser sig at være en vandrotte. Peter tilbereder gedden og vi spiser den, mens vi prøver at lade være med at tænke på vandrotten.

Mens Peter fisker, går jeg en del ture i området og finder blandt andet en gammel robåd, som naturen er ved at opsluge.

Peter fisker endnu en dag i søen med de udsatte fisk og fanger en pæn regnbueørred.

Peter fisker videre og han vælger en tredje sø, hvor han fanger en del gedder og aborrer blandt andet en meget stor og flot aborre på mere end 40 cm.

Elge og fugle ser vi også og Peter tager et godt billede af en rødrygget tornskade.

Ultimo juni

I slutningen af juni tager jeg op til huset igen og denne gang tager jeg mit gamle telt med. Jeg har fået bygget mit gamle telt om til et skjul, hvorfra jeg kan kigge ud og fotografere uden at knottene kan nå mig. Om sommeren er der ofte utallig knot og de kan gøre livet til et helvede, hvis man sidder stille og det er netop det, jeg skal.

Min plan er at sætte skjulet op nogle steder, hvor jeg har god udsigt inde fra skjulet og så sidde og kigge ud mellem 22 om aftenen og kl. 4 om morgenen. På den her årstid er der lys nok til, at man kan se dyrene bevæge sig rundt om natten. Det første sted, jeg sætter skjulet op, er på en myr tæt på det sted, hvor jeg for nogle år siden fandt en bjørnelort og hvor jeg tidligere er blevet forskrækket af et øredøvende brøl, som jeg føler mig overbevist om, kom fra en bjørn.

Vejrudsigten er ikke den bedste, men nu skal det prøves. Jeg kravler i skjulet om aftenen og til forskel fra mine andre, meget dyre og specielle skjul, så kan jeg fint ligge og slappe af i det “nye” skjul, hvilket jeg nyder. Jeg sidder og kigger ud hele natten og absolut intet ser eller hører jeg. Det er skuffende, men det er, hvad man kan forvente, så jeg tager det pænt og pakker skjulet sammen. På vej tilbage til bilen støder jeg på en flot elgtyr.

Desværre bliver vejret dårligt med mange mørkegrå skyer og talrige byger, så jeg får ikke muligheden for at prøve skjulet flere nætter. Inden næste gang skal jeg have forbedret skjulet ved kighullet og sat camouflagen bedre fast, men ellers fungerer det fint.

De øvrige dage er jeg mest i huset afbrudt af gåture og køreture i området. Jeg trodser knot og myg og går op til et udsigtspunkt, hvor det vil være helt oplagt, at der kommer elge frem, men udover en ringdue ser jeg intet.

Der er allerede mange modne blåbær og enkelte modne multebær Jeg ser nogle elge, men ellers er der påfaldende stille og jeg ser ikke engang nogle rødstrubede lom ved de søer, som jeg opsøger.

Jeg får også triste nyheder fra min nabos søn, der fortæller, at hans far, Karl Åke, er blevet så gammel og har haft et forfærdeligt uheld med en sav, så han nu er flyttet i en lejlighed i Grängesberg. Karl Åke har boet hele sit lange liv i nabohuset og han har, lige siden jeg købte huset, været ualmindelig hjælpsom med alle mulige projekter. Det gør ondt at høre, at Karl Åke er blevet tvunget af omstændighederne til at flytte ind til byen. Heldigvis føler jeg mig sikker på, at hans søn Fredrik bliver boende i nabohuset ellers ville jeg føle mig noget forladt i området.

Ultimo juli

I slutningen af juli tager jeg på en kort sommerferie til Bottenbo sammen med mine børn og Hans (min søster Anns yngste søn).

Det er en tur blot nogle få dage efter, at min kære, gamle far har taget afsked med livet efter et relativt kort sygdomsforløb. Dette er også grunden til, at min søster ikke er med på turen.

Vi kører aftenture og fisker. Jeg får bid af en meget stor gedde, men jeg har ikke noget fangstnet og ringer efter Peter, men vi finder desværre ikke hinanden ved søen, før gedden er sluppet fri af linen.

Primo august

Vi kører hjem fra sommerferien og er med til min fars begravelse i Struer og samme dags aften kører Peter og Jonas og jeg til Frederikshavn, hvor vi tager færgen til Oslo. Fra Oslo kører vi videre til Fulufjället, hvor vi skal vandre og har lejet en hytte.

Det regner, da vi når frem til Fulufjället, men da vi kun har 3-4 dages ophold, tøver vi ikke og går frem mod vores hytte i fjeldet. Vi har valgt en vanskelig og hård vandrerute, hvilket vi først finder ud af senere. Det er svært at finde vejvisermarkeringerne og samtidigt er vejret dårligt, da regnen tager til og forvandler stien, vi skal følge, til en lille bæk, så det er meget energikrævende at gå op ad fjeldet.

Da det begynder at blive mørkt og vi er kommet op over trægrænsen, har vi stadigvæk mere end 3 km hen til vores hytte. Vinden er taget til og vi er gennemblødte og trætte. Heldigvis støder vi på en rastehytte, hvor vi kryber i ly. Her kan vi få alt det våde tøj af, tænde op i brændeovnen og få tørret alt vores tøj og udstyr. Vi overnatter i hytten på nogle meget smalle bænke, men det fungerer fint og humøret er godt.

Næste morgen er det klart vejr med en meget kølig vind. Det meste af vores tøj og udstyr er nogenlunde tørt, så vi begiver os afsted på den sidste strækning til vores hytte.

Resten af turen forløber uden problemer. Vi har godt vejr, selv om det er køligt, så vi går nogle ture i fjeldet.

Det var en fysisk anstrengende tur, men Peter, Jonas og jeg er enige om, at det må vi prøve igen – måske allerede til næste år.

Medio august

Midt i august kører jeg igen op til huset, da jeg skal på en guidet ulvetur med WildSweden i nærheden.

Vi skal på en tur ud i et ulverevir, hvor vi forhåbentligt skal høre ulvene tude. Vejret er skønt og jeg møder de øvrige deltagere, der kommer fra England, Holland, Sydafrika, Australien, Italien, mens vores guide, Simon er fra Sverige. Vi tager ud i ulvereviret og slår lejr ved en smuk skøvsø. Vi skal sove i hængekøjer og vi får instruktion i, hvoledes de skal sættes op.

Da det bliver aften, går vi i samlet flok og så stille som muligt hen til et sted, hvorfra vi håber at kunne høre ulvene hyle. Vi venter og mørket falder på og så forsøger Simon med sit ulvehyl at få et svar fra ulvene, men desværre er det kun sortstrubet lom, der svarer med klagelyde fra søen.

Sådan prøver vi nogle gange forskellige steder i løbet af et par dage og det lykkes os en enkelt gang at høre ulvene hyle.

Udover det er det en meget hyggeligt tur i naturen med madlavning, snak og badning i lejrsøen. Den sidste morgen kommer der også en gruppe sortstrubede lommer frem af morgendisen i søen. Et smukt syn.

Ultimo september

I slutningen af september tager jeg op til huset på min årlige elgbrunsttur. I år hører jeg flere elgtyre, der går rundt og lokker. Desværre er det på stor afstand, så i tre af tilfældene ser jeg ikke elgtyren. Jeg ser 10 elge i alt og heraf to små elgtyre. Den ene elgtyr kommer frem på lysningen nedenfor huset. Den er ikke begejstret for lydene fra mit kamera, så det bliver desværre kun til et lille minuts ophold på lysningen og der er ikke meget lys, så jeg må panorere.

Der er ganske fint vejr under mit ophold med blandt andet rimfrost. Der er flotte solopgange og mange skøvhøns langs vejene, så jeg keder mig ikke.

I slutningen af mit ophold kører jeg videre nordpå, hvor jeg endnu en gang skal på en guidet tur med WildSweden. Denne gang en tur i Sonfjället for at kigge efter bjørne. Det er begyndelsen af oktober, så fjeldet kan have udfordrende vejr og hver deltager skal selv bære alt, hvad vedkommende skal bruge under de 2 døgns ophold i fjeldet. Det bliver en glimrende tur. Strategien er at opsøge toppe over trægrænsen og derfra kigge ned i skovbunden efter bjørne i deres søgning efter blåbær. På denne tid af året spiser bjørnene mange blåbær for at blive tilpas fede, før de går i vinterhi.

Det er en anstrengende strategi, da man blivere svedt godt igennem af at vandre op på toppene over trægrænsen samtidigt med, at det er ganske koldt at sidde på toppene og kigge efter bjørne. Vi er heldige allerede den første aften, da en bjørn går langt nede under os og spiser blåbær. 3 elge kommer også frem i nærheden af bjørnen, så det er en spændende første aften. Vi forøger at følge bjørnen, så godt vi kan, men af og til bliver den væk mellem træerne og dukker så frem igen et nyt sted efter et stykke tid.

Vi ser ikke flere bjørne, men jeg nyder turen og de flotte udsigter.

Medio oktober

Midt i oktober er jeg tilbage i huset sammen med min søn Peter. Vi har aftalt at holde meget lav profil den første aften i huset og vi bliver belønnet med både råbuk og en elgko med en kalv lige udenfor vinduerne i skumringen.

Vi skal fiske og det gør vi. Vi havde håbet på at finde meget hugvillige store gedder, men søerne virker mere døde end i sommers. Måske er vi for sent på den og vandet er blevet for koldt. Peter mener, at der skal fiskes med større ting, så han køber en stor wobler i Grängesberg. Jeg synes, at wobleren ser lidt håbløs ud, så jeg lover at betale for den, hvis Peter fanger en gedde på mindst 90 cm’s længde.

Dagen efter fanger Peter en gedde på 103 cm’s længde, så jeg må bare punge ud. Status bliver, at Peter fanger 8 gedder og jeg fanger 0 gedder og jeg smider 3 blink væk, så jeg forsøger at glæde mig på Peters vegne.

Vi finder både almindelige kantareller og tragtkantareller og har i det hele taget en dejlig tur.

I år vil vi prøve at se, hvad der passerer lige foran vores hoveddør, så vi sætter et vildtkamera op på verandaen, før vi kører hjem.