Lynx project – Part 32 – Primo maj 2016
Anne Mette og drengene og jeg var sammen med min søster Ann oppe i huset i Kristi Himmelfarts ferien. Vejret var pagtfuldt og der var ingen ubehagelige overraskelser ved huset efter vinterens kulde og sne.
Vi fik gået huset igennem og aftalt hvilke møbler, det vil være hensigtsmæssigt at anskaffe.
Vi fik også besøg af vores nabo Karl Åke, der er VVS’er, til en snak om muligheder for at få lagt vand ind og komme af med spildevandet.
Det har været småt med brænde her sidst på vinteren, så jeg lavede mere brænde end sidste påske. Jeg håber, at det rækker.
Peter kiggede vildtkameraernes optagelser igennem og på et af dem så det ud som, at vi havde haft besøg af en bjørn.
Det viste sig dog at være et tilsyneladende ret stort vildsvin, som det fremgår af nedenstående link.
https://youtu.be/LohY7VcwphY
Naturen er så småt ved at vågne i Bergslagen og nedenfor kan nogle af de mest spændende dyrebesøg ses.
https://youtu.be/o35QNiSw9wc (Snehare)
https://youtu.be/I3w_-3YIAms (Ræv med skab)
https://youtu.be/0nxDRR8U3_U (2 unge råbukke)
Karl Åke fortale os også om et lokalt sted, hvor det skulle være godt at se efter elge. Det så ganske lovende ud og vi så da også 2 elge, da vi kørte derhen ret tidligt på aftenen.
Vi så også en spillende tjurkok i et træ i solens sidste stråler en aften, hvor vi kørte rundt.
Peter og jeg sad også en aften ved et muligt bæversted, hvor bæverne have skabt en stor oversvømmelse og bygget et bæverbo. Der kom dog ingen bævere frem og senere fandt vi ud af, at bæverboet var meget tilgroet, så sandsynligvis er det er forladt sted, selv om Peter fandt tilsyneladende friske bæverspor.