Lynx project – Part 39 – December 2016
Midt i december tager jeg en tur op til huset. Da jeg er til møde i Frederikshavn torsdag d. 15. december, tager jeg færgen fra Frederikshavn til Göteborg om aftenen og ankommer først til huset lidt før 5 om morgenen efter en ensom men lidt hård køretur.
Forholdene ser rigtigt fine ud. Et snedækket landskab, men ikke mere sne end at min nabo mener, at jeg kan køre hele vejen ned til huset. Det kan jeg også. Det viser sig straks at være sværere at komme op til naboen igen, men heldigvis kan jeg montere mine snekæder og så går det uden problemer.
Efter at have sovet nogle timer om morgenen efter min ankomst, går jeg ud for at samle flashkort fra vildtkameraerne ind.
https://youtu.be/66oJ1e52JWU
Arghhhhhhhhhhh – ikke et eneste billede er der på nogen af de to flashkort af ræve ved grævlingen. Der er stort set kun billeder af en skovskade og en husskade, der på skift har besøgt grævlingen og spist lidt af den. Det ene vildtkamera har ikke taget billeder efter d. 10. december og det andet har ikke taget billeder efter d. 27. november. Måske er vildtkameraerne gået i stykker, når der næsten er “skader” på alle billederne ;-).
Grævlingen er væk, da jeg kigger efter om formiddagen d. 16. december, så det er drønærgerligt ikke at have et billede af, hvem der har taget den. Alt tyder på ræv, men man ved jo aldrig ?
Senere på dagen går jeg en tur mod syd, men finder ingen interessante spor og vender tilbage til huset, da det er ved at være mørkt.
Huset fungerer fint. Jeg bor i køkkenet, der ret hurtigt kan varmes op med brændeovnen. Vand får jeg fra en i efteråret efterladt dunk i kælderen. Køleskabet er der ingen problemer med – det virker stort set af sig selv i det ikke opvarmede spisekammer. Varm mad laver jeg på gaskomfuret.
Næste dags morgen kører jeg nordpå op til det område, som jeg udforskede lidt i begyndelsen af oktober. Jeg har planer om at se nærmere på det nu og da det er højt beliggende med en glimrende udsigt, håber jeg at få øje på et eller andet spændende.
Jeg parkerer samme sted, som jeg parkerede sidst og søreme, om der ikke er ulvespor lige ved bilen. Hvor heldig kan man være ?
https://youtu.be/uJ4_qGT3mKA
Jeg følger ikke ulvesporene ret længe, da de går i en anden retning end den, jeg ønsker at gå i. Jeg ønsker at få udsigt ud over et stort område med en sø, så der går jeg hen. Desværre er det ret diset, så det er ganske begrænset, hvor meget jeg kan se ud over området. Til gengæld støder jeg på ulvespor igen – og de ser ganske friske ud.
Vinden er rigtig god, så jeg tager kameraet op af rygsækken og gør det klar til fotografering. Det gør det lidt mere bøvlet at gå, men jeg vil givetvis aldrig nå at få kameraet op af rygsækken, før ulven er væk, hvis jeg skulle være så heldig at få et glimt af den.
Det er svært at afgøre, om der er tale om en enlig ulv eller et ulvepar, der har afsat sporene i området. Ulve har det med at gå i ring, så man kan nemt blive narret. De mange urinmarkeringer og skrab i sneen viser til gengæld, at der ikke blot er tale om en eller to ulve på vandring. Der er tale om revirmarkeringer, så ulven eller ulvene holder altså til i dette område. Eneste problem er, at et typisk ulverevir er på omkring 1000 km2, så jeg skal nok være ret tålmodig, hvis jeg sætter mig til at vente :-).
Denne gang går jeg videre, men næste gang vil jeg opsøge samme område og såfremt vejret er klart sætte mig til at vente og håbe og vente og håbe – i hvert fald nogle timer.
https://youtu.be/LryF1_ah8pQ
Det er lige omkring frysepunktet, så jeg skal være opmærksom på, hvor jeg går. Det kan være lidt svært, når man følger et spændende spor, så jeg går da også igennem et sted og får vand i den ene støvle. Heldigvis ikke et stort problem, da der ikke er langt til bilen, så jeg går i retning af bilen.
Dagen efter tager jeg også nord på men lidt mere østligt og denne dag finder jeg ingen ulvespor.
Jeg støder på en flok urfugle, som jeg tager billeder af.
Da jeg begynder at køre syd på mod Danmark har jeg fortsat ikke set et eneste pattedyr på min tur, men da jeg stopper ved en sø for at spise min madpakke, får jeg øje på en sort prik langt ude på isen. Først synes jeg, at det ligner en sten, men så forsvinder den og kommer frem igen, så tilbage til bilen for at hente kikkert og kamera.
Det viser sig at være en bæver, der er kravlet op på isen. På billedet er bæveren den sorte prik og her er der i høj grad tale om dyr i landskab :-).
Jeg har desværre ikke tid til at snige mig tættere på bæveren, så det må blive næste gang, at jeg ser lidt nærmere på dette mulige bæversted.