I Would Like To See A Lynx

Lynx project – Part 60 – July / August 2019
I slutningen af juli tager Peter, Jonas og jeg op til huset, hvor vi er sammen med min søster Ann og hendes 2 sønner, Jens og Hans en uges tid.
Vejret er glimrende og vi bader næsten hver dag. Vi får også malet en del vinduesrammer, malet den sidste del af kvisten og ryddet en del op i kælderen.
Selv om det er meget varmt i spisekammeret, hvor køleskabet står, så oplever vi ingen problemer med batterierne, der hele tiden melder om fuld kapacitet.
På de første 3 aftenture ser vi hver gang en rævehvalp og en elgko med en kalv. En aften holder vi mindre end 15 m fra elgkoen og kalven med nedrullede vinduer, da elgkalven får lyst til at die. Desværre er der for mørkt til at fotografere, men vi kan tydeligt høre kalven die.
To elgtyre og en grævling ser vi også i løbet af ugen, mens Peter er den eneste, der ser en hugorm i nærheden af huset.
Ann har fundet en ny hobby og går på fotojagt efter de mange forskellige arter af sommerfugle på vores grund.
03 - 0726 - Elgko med kalv - 01 - Bergslagen
03 - 0712 - Elgtyr - 01a sh - Bergslagen
04 - 0726 - Rævehvalp - 02 - Bergslagen
Sidst på ugen tager Peter, Jonas og jeg på en lille udflugt nordpå op til Järbo i Gästrikland, hvor vi tilbringer en nat i et bjørneskjul. Vi er heldige, da en ganske stor bjørn kommer ud tidligt om aftenen og tilbringer meget tid omkring skjulet med at finde skjulte kødstykker.
Musvågerne er også interesseret i kødet, så der er fine fotomuligheder.
07 - 0801 - Bjørn - 01 - Järbo, Gästrikland 08 - 0802 - Musvåge - 11 - Järbo, Gästrikland
xx