Lynx project – Part 61 – August 2019
I slutningen af august er jeg oppe i huset sammen med min far og min bror for at renovere hus. Vi når en masse og får blandt andet monteret tagrender og skiftet de to dårlige kældervinduer mod øst.
Vejret er fantastisk godt og da regnen endelig kommer i form af et massivt kortvarigt regnskyl, er tagrenderne klar til at tage imod. Afløbene fra nedløbsrørene er dog ikke færdige, så vi bruger en stor trillebør til det store afløb og jeg må tømme den 4 gange under det kraftige regnskyl.
Senere laver min far nogle foreløbige render under nedløbsrørene og så må jeg selv gøre det færdigt senere.
Vi får også repareret musegnav på el-ledninger og vi ender også med endelig at få strøm i kælderen, så det nu er muligt via 12V pumpen i kælderen at få vand ud af vandhanen i køkkenet. Næst gang bliver det spændende at se, om jeg kan få varmt vand ud af vandhanen i køkkenet og tage et varmt brusebad i kælderen.
Jeg kører nogle korte ture et par morgener, men ser ingen dyr.