Ultimo april
I år tager jeg lidt senere op til huset end jeg plejer om foråret, da jeg gerne vil være sikker på, at jeg kan køre hele vejen ned til huset og at der ikke ligger gamle snebunker, der kommer med på mine fotos. Det bliver fantastisk vejr hele ugen med meget svag vind. Nogle steder kan man stadig støde på store smeltende isformationer, mens myg og sommerfugle allerede er begyndt at være aktive, så der er store kontraster.
Jeg går en runde på grunden og nord for huset ser jeg til min store forbavselse, at der på et stort grantræ sidder et af mine vildtkameraer. Normalt har jeg 2 vildtkameraer i drift permanent på grunden, men de hænger syd for huset, så jeg må have glemt, at jeg på et tidspunkt har sat endnu et op. Det er lidt ligesom juleaften og jeg er meget spændt. Hvad mon der er på det og hvor længe har det mon siddet der ? Jeg kan se, at der er tale om et billigt vildtkamera og at der kun er monteret 4 billige batterier, så jeg prøver at sige til mig selv, at der sikkert ikke er ret mange billeder og videoer på vildtkameraets hukommelseskort. Jeg får hurtigt hukommelseskortet i computeren og kan se, at der faktisk er optaget 769 skiftevis billeder og videoer. Det viser sig utroligt nok, at vildtkameraet har været i drift uden afbrydelse fra oktober 2021 til maj 2023. Det billige vidltkamera med kun 4 billige batterier har altså overlevet 2 vintre heroppe – fantastisk. Jeg ser billeder og videoer igennem og jeg blive rmeget glad da jeg ser, at der har været fornemt besøg – endda i dagslys. Således har en ulv været forbi d. 28. november 2021 og en los d. 8. september 2022.
Som sædvanlig på denne årstid prøver jeg at sætte et tjuskjul op og jeg overnatter i det og selv om det er pænt og stille vejr, så ser jeg ingen spillende tjurhanner foran skjulet om morgenen. Efter de seneste magre år mht. tjurfotografering må jeg vist erkende, at spillet har flyttet sig, så jeg må placere mit skjul et andet sted næste år. Måske skulle jeg sætte et vildtkamera op, før jeg overnatter en anden gang for at se, om der er tjurspil på stedet.
En af de første dage tager jeg op til min favorit-lomsø for at se, om de rødstrubede lommer er i gang med deres parringsdans. Da jeg nærmer mig søen, kan jeg høre en masse spektakel og da jeg kommer nærmere, ser jeg en havørn kredse over lomsøen. Det er lommerne ikke glade for, men havørnen flyver sin vej, da jeg kommer hen til søen. I søen er der udover et par lommer også en tredje lom og den er ikke populær. Igen og igen dykker en lom fra lomparret ned og forsøger at skræmme den væk. Den tredje lom dykker imidlertid også ned for derefter at komme op et helt nyt sted og sådan bliver det ved den halve time, som jeg tilbringer ved søen og hvor jeg får sat mit skjul op.
Min strategi er at sætte mig om aftenen ved lomsøen og fotografere rødstrubede lommer og hvad der ellers er ved søen og så håbe, at et eller andet pattedyr viser sig, når det begynder at blive mørkt. Strategien er ikke håbløs, men heller ikke genial. De rødstrubede lommer er ikke meget for min tilstedeværelse, så de flyver deres vej efter en halv times tid – sikkert hen til en sø med fisk i. Til gengæld er der andre fugle og det vrimler med frøer i kanten af søen. Det var ikke min mening at forstyrre lommerne, men da jeg er ankommet, så bliver jeg denne aften. Hvinænder, tinksmede og hvidklirer er der meget gang i og de kommer af og til helt tæt på mit skjul.
Frøerne er også meget underholdende at følge i de flotte spejlninger på søens overrflade og der bliver vist “hygget” på livet løs.
Da solen går ned, er der blevet helt stille, så søens overflade fremstår som et spejl. Der er overaskende få myg og knot, så det er herligt bare at sidde og nyde stilheden. Lige pludselig aner jeg dog en bevægelse ud af øjenkrogen og en flot ræv kommer gående på den modsatte side af søen. Da ræven er nået et stykke hen langs søens bred, så sætter den sig med front imod mig og skriger ud i det begyndende nattemørke. Der er en fantastisk rumklang ved den stille sø, så skriget lyder formidabelt. Ræven skriger flere gange og jeg kan høre svar længere borte fra. Ræven trasker videre og forsvinder ved enden af søen. Jeg får mine første fotos i området af en voksen ræv efter 10 års ihærdige forsøg, så jeg er meget glad.
Jeg besøger andre søer i området og må bare konstatere, at jeg må ændre min strategi overfor lommerne. Måske skal jeg sætte mig godt camoufleret ved en sø tidligt om morgenen, hvor lommerne ofte er ude at fiske ved en anden sø end den sø, hvor de skal bygge rede.
Jeg bruger også en del tid på at sidde ved et bæverbo, hvor der er friske ædespor, men det lykkes mig kun den første aften at få et glimt af en bæver. Der er dog et par sortstrubede lommer og andre fugle, jeg kan se på, mens jeg venter foræves på bæveren.
Ellers ser jeg også elge og sneharer ind imellem.
Ultimo maj
I slutningen af maj tager jeg op til huset igen og denne gang sammen med min ældste søn Peter. Da vi tømmer et af vildtkameraerne, får vi en stor overraskelse. En stor brun bjørn har været forbi i dagslys blot 6 dage før vores ankomst. Bjørnen skubber til vildtkameraet, men heldigvis ikke mere end at bjørnen er meget tydelig på den sidste video.
Peter vil meget gerne fiske, så vi køber et dagsfiskekort til en nærliggende put and take sø, hvor han fisker nogle timer, indtil han opdager, at det er den forkerte sø, han har fisket i. Vi finder den rigtige sø og han når at fiske nogle timer i søen dog uden held, inden fiskekortet udløber.
Peter har også lyst til at fiske i de lokale søer uden udsatte fisk, så han køber et årskort for 50 sek, der dækker en række lokale søer. Peter vælger at fiske i den sø, hvor naboens søn fangede en gedde på 10 kg under isfiskeri for nogle år siden og jeg tager også med og fisker. Der er åbenbart mange gedder i søen og de virker sultne, så vi fanger begge to nogle gedder og Peter fanger den største.
Da vi kommer hjem, gør Peter fisken klar til at spise. Vi kan se, at geddens mavesæk er fyldt og vi gætter på, at der er en aborre indeni, men det viser sig at være en vandrotte. Peter tilbereder gedden og vi spiser den, mens vi prøver at lade være med at tænke på vandrotten.
Mens Peter fisker, går jeg en del ture i området og finder blandt andet en gammel robåd, som naturen er ved at opsluge.
Peter fisker endnu en dag i søen med de udsatte fisk og fanger en pæn regnbueørred.
Peter fisker videre og han vælger en tredje sø, hvor han fanger en del gedder og aborrer blandt andet en meget stor og flot aborre på mere end 40 cm.
Elge og fugle ser vi også og Peter tager et godt billede af en rødrygget tornskade.
Ultimo juni
I slutningen af juni tager jeg op til huset igen og denne gang tager jeg mit gamle telt med. Jeg har fået bygget mit gamle telt om til et skjul, hvorfra jeg kan kigge ud og fotografere uden at knottene kan nå mig. Om sommeren er der ofte utallig knot og de kan gøre livet til et helvede, hvis man sidder stille og det er netop det, jeg skal.
Min plan er at sætte skjulet op nogle steder, hvor jeg har god udsigt inde fra skjulet og så sidde og kigge ud mellem 22 om aftenen og kl. 4 om morgenen. På den her årstid er der lys nok til, at man kan se dyrene bevæge sig rundt om natten. Det første sted, jeg sætter skjulet op, er på en myr tæt på det sted, hvor jeg for nogle år siden fandt en bjørnelort og hvor jeg tidligere er blevet forskrækket af et øredøvende brøl, som jeg føler mig overbevist om, kom fra en bjørn.
Vejrudsigten er ikke den bedste, men nu skal det prøves. Jeg kravler i skjulet om aftenen og til forskel fra mine andre, meget dyre og specielle skjul, så kan jeg fint ligge og slappe af i det “nye” skjul, hvilket jeg nyder. Jeg sidder og kigger ud hele natten og absolut intet ser eller hører jeg. Det er skuffende, men det er, hvad man kan forvente, så jeg tager det pænt og pakker skjulet sammen. På vej tilbage til bilen støder jeg på en flot elgtyr.
Desværre bliver vejret dårligt med mange mørkegrå skyer og talrige byger, så jeg får ikke muligheden for at prøve skjulet flere nætter. Inden næste gang skal jeg have forbedret skjulet ved kighullet og sat camouflagen bedre fast, men ellers fungerer det fint.
De øvrige dage er jeg mest i huset afbrudt af gåture og køreture i området. Jeg trodser knot og myg og går op til et udsigtspunkt, hvor det vil være helt oplagt, at der kommer elge frem, men udover en ringdue ser jeg intet.
Der er allerede mange modne blåbær og enkelte modne multebær Jeg ser nogle elge, men ellers er der påfaldende stille og jeg ser ikke engang nogle rødstrubede lom ved de søer, som jeg opsøger.
Jeg får også triste nyheder fra min nabos søn, der fortæller, at hans far, Karl Åke, er blevet så gammel og har haft et forfærdeligt uheld med en sav, så han nu er flyttet i en lejlighed i Grängesberg. Karl Åke har boet hele sit lange liv i nabohuset og han har, lige siden jeg købte huset, været ualmindelig hjælpsom med alle mulige projekter. Det gør ondt at høre, at Karl Åke er blevet tvunget af omstændighederne til at flytte ind til byen. Heldigvis føler jeg mig sikker på, at hans søn Fredrik bliver boende i nabohuset ellers ville jeg føle mig noget forladt i området.
Ultimo juli
I slutningen af juli tager jeg på en kort sommerferie til Bottenbo sammen med mine børn og Hans (min søster Anns yngste søn).
Det er en tur blot nogle få dage efter, at min kære, gamle far har taget afsked med livet efter et relativt kort sygdomsforløb. Dette er også grunden til, at min søster ikke er med på turen.
Vi kører aftenture og fisker. Jeg får bid af en meget stor gedde, men jeg har ikke noget fangstnet og ringer efter Peter, men vi finder desværre ikke hinanden ved søen, før gedden er sluppet fri af linen.
Primo august
Vi kører hjem fra sommerferien og er med til min fars begravelse i Struer og samme dags aften kører Peter og Jonas og jeg til Frederikshavn, hvor vi tager færgen til Oslo. Fra Oslo kører vi videre til Fulufjället, hvor vi skal vandre og har lejet en hytte.
Det regner, da vi når frem til Fulufjället, men da vi kun har 3-4 dages ophold, tøver vi ikke og går frem mod vores hytte i fjeldet. Vi har valgt en vanskelig og hård vandrerute, hvilket vi først finder ud af senere. Det er svært at finde vejvisermarkeringerne og samtidigt er vejret dårligt, da regnen tager til og forvandler stien, vi skal følge, til en lille bæk, så det er meget energikrævende at gå op ad fjeldet.
Da det begynder at blive mørkt og vi er kommet op over trægrænsen, har vi stadigvæk mere end 3 km hen til vores hytte. Vinden er taget til og vi er gennemblødte og trætte. Heldigvis støder vi på en rastehytte, hvor vi kryber i ly. Her kan vi få alt det våde tøj af, tænde op i brændeovnen og få tørret alt vores tøj og udstyr. Vi overnatter i hytten på nogle meget smalle bænke, men det fungerer fint og humøret er godt.
Næste morgen er det klart vejr med en meget kølig vind. Det meste af vores tøj og udstyr er nogenlunde tørt, så vi begiver os afsted på den sidste strækning til vores hytte.
Resten af turen forløber uden problemer. Vi har godt vejr, selv om det er køligt, så vi går nogle ture i fjeldet.
Det var en fysisk anstrengende tur, men Peter, Jonas og jeg er enige om, at det må vi prøve igen – måske allerede til næste år.
Medio august
Midt i august kører jeg igen op til huset, da jeg skal på en guidet ulvetur med WildSweden i nærheden.
Vi skal på en tur ud i et ulverevir, hvor vi forhåbentligt skal høre ulvene tude. Vejret er skønt og jeg møder de øvrige deltagere, der kommer fra England, Holland, Sydafrika, Australien, Italien, mens vores guide, Simon er fra Sverige. Vi tager ud i ulvereviret og slår lejr ved en smuk skøvsø. Vi skal sove i hængekøjer og vi får instruktion i, hvoledes de skal sættes op.
Da det bliver aften, går vi i samlet flok og så stille som muligt hen til et sted, hvorfra vi håber at kunne høre ulvene hyle. Vi venter og mørket falder på og så forsøger Simon med sit ulvehyl at få et svar fra ulvene, men desværre er det kun sortstrubet lom, der svarer med klagelyde fra søen.
Sådan prøver vi nogle gange forskellige steder i løbet af et par dage og det lykkes os en enkelt gang at høre ulvene hyle.
Udover det er det en meget hyggeligt tur i naturen med madlavning, snak og badning i lejrsøen. Den sidste morgen kommer der også en gruppe sortstrubede lommer frem af morgendisen i søen. Et smukt syn.
Ultimo september
I slutningen af september tager jeg op til huset på min årlige elgbrunsttur. I år hører jeg flere elgtyre, der går rundt og lokker. Desværre er det på stor afstand, så i tre af tilfældene ser jeg ikke elgtyren. Jeg ser 10 elge i alt og heraf to små elgtyre. Den ene elgtyr kommer frem på lysningen nedenfor huset. Den er ikke begejstret for lydene fra mit kamera, så det bliver desværre kun til et lille minuts ophold på lysningen og der er ikke meget lys, så jeg må panorere.
Der er ganske fint vejr under mit ophold med blandt andet rimfrost. Der er flotte solopgange og mange skøvhøns langs vejene, så jeg keder mig ikke.
I slutningen af mit ophold kører jeg videre nordpå, hvor jeg endnu en gang skal på en guidet tur med WildSweden. Denne gang en tur i Sonfjället for at kigge efter bjørne. Det er begyndelsen af oktober, så fjeldet kan have udfordrende vejr og hver deltager skal selv bære alt, hvad vedkommende skal bruge under de 2 døgns ophold i fjeldet. Det bliver en glimrende tur. Strategien er at opsøge toppe over trægrænsen og derfra kigge ned i skovbunden efter bjørne i deres søgning efter blåbær. På denne tid af året spiser bjørnene mange blåbær for at blive tilpas fede, før de går i vinterhi.
Det er en anstrengende strategi, da man blivere svedt godt igennem af at vandre op på toppene over trægrænsen samtidigt med, at det er ganske koldt at sidde på toppene og kigge efter bjørne. Vi er heldige allerede den første aften, da en bjørn går langt nede under os og spiser blåbær. 3 elge kommer også frem i nærheden af bjørnen, så det er en spændende første aften. Vi forøger at følge bjørnen, så godt vi kan, men af og til bliver den væk mellem træerne og dukker så frem igen et nyt sted efter et stykke tid.
Vi ser ikke flere bjørne, men jeg nyder turen og de flotte udsigter.
Medio oktober
Midt i oktober er jeg tilbage i huset sammen med min søn Peter. Vi har aftalt at holde meget lav profil den første aften i huset og vi bliver belønnet med både råbuk og en elgko med en kalv lige udenfor vinduerne i skumringen.
Vi skal fiske og det gør vi. Vi havde håbet på at finde meget hugvillige store gedder, men søerne virker mere døde end i sommers. Måske er vi for sent på den og vandet er blevet for koldt. Peter mener, at der skal fiskes med større ting, så han køber en stor wobler i Grängesberg. Jeg synes, at wobleren ser lidt håbløs ud, så jeg lover at betale for den, hvis Peter fanger en gedde på mindst 90 cm’s længde.
Dagen efter fanger Peter en gedde på 103 cm’s længde, så jeg må bare punge ud. Status bliver, at Peter fanger 8 gedder og jeg fanger 0 gedder og jeg smider 3 blink væk, så jeg forsøger at glæde mig på Peters vegne.
Vi finder både almindelige kantareller og tragtkantareller og har i det hele taget en dejlig tur.
I år vil vi prøve at se, hvad der passerer lige foran vores hoveddør, så vi sætter et vildtkamera op på verandaen, før vi kører hjem.
