I Would Like To See A Lynx

Lynx project – Part 63 – December 2019

Mellem jul og nytår tager min yngste søn Jonas og jeg en tur op til huset. Det viser sig, at der er faldet så lidt sne, at vi kan køre hele vejen ned til huset. Det er noget af en sølle start på vinteren. Heldigvis er det frostvejr og der sidder lidt sne på grenene, så det er ret kønt.

Jeg tømmer vildtkameraet og kan se, at der har været jærvbesøg igen. En ganske tyk jærv virker klar til vinterens smalhals.

En aften er det stjerneklart nogle få timer og jeg forsøger mig med at fotografere huset i silhuet mod stjernehimlen, men det bliver ikke særligt godt, så det må jeg vist til at øve noget mere.

Efter et par dage begynder det at tø kraftigt og med tøvejrets komme bliver det ganske mørkt i vinterskoven, så Jonas og jeg beslutter os for at køre hjem til Danmark igen.