Lynx project – Part 48 – February 2018
I uge 8 er jeg på en kort vinterferie oppe i det svenske hus sammen med mine sønner Peter og Jonas. Der er rigtigt meget sne, så drengene bruger snesko og jeg bruger jagtskiene.
Vi bor i køkkenet, hvor vi fyrer i brændeovnen og ellers går vi lidt ture i nærområdet og hygger med Jonas’ lydbøger, når det bliver mørkt.
https://youtu.be/ToeWkl8-dug
Rævespor og harespor finder vi, ligesom vi støder på resterne af en slået tjur eller urfugl. Om vinteren søger hønsefuglene ly og skjul under sneen og det ser ud til, at den dræbte fugl ikke nåede væk i tide, før en ræv eller måske en mår nappede den.
Jeg når også en fin eftermiddagstur alene på jagtskiene og forklarer Peter og Jonas, at de skal holde gang i brændeovnen, mens jeg er væk. Da jeg kommer tilbage, har de kun underbukser på og temperaturen i køkkenet er steget til 30 grader :-).
https://youtu.be/nEAJwmsK_nc