Vi fik rigtigt meget sne i Roskilde i den sidste weekend af november 2015.
Søndag sneede det rigtigt fint og sneen lå tykt overalt, så det var oplagt at komme ud med kameraet, men først fik jeg af min kære kone besked på at rydde sne og da jeg kom udenfor, kunne jeg godt se, at hækken måske også skulle have hjælp til at komme væk fra sin vandrette stilling. Nogle knækkede grene skulle også saves af træerne.
Tiden gik og lige pludseligt var der ikke mere tid, fordi vi også skulle holde børnefødselsdag for den yngste.
Mandag morgen var jeg derfor nødt til at komme ud med kameraet og min arbejdsgiver er heldigvis meget forstående 
. Hvilket herligt vejr – hård frost, klart vejr og næsten ingen vind. På med vintercamouflagedragten og fat i sneskoene og ud i bilen.
Bilen kunne desværre ikke køre ret langt før alle mulig lamper på instrumentbrættet blinkede. Mit venstre baghjul drejede ikke helt rigtigt rundt, så jeg fik heldigvis hjælp af en anden bilist til at få skubbet bilen ind til siden. Heldigvis kommenterede han ikke min vintercamouflagedragt.
Så måtte jeg jo bare gå ud i skoven og da de ryddede veje forsvandt, var det på med sneskoene. Men sneen var for blød og sneskoene sank bare dybt i. Øv – det var ikke lige snesko-sne. Af med sneskoene og så kæmpe sig frem gennem sneen. Senere hen blev sneen bedre og jeg tog sneskoene på igen og gik meget forsigtigt for ikke at gennembryde den frosne sneskorpe.
Jeg nåede træt og storsvedende ud i skoven og kunne godt regne ud, at det ikke var snige-vejr. Hvert eneste skridt kunne høres langt omkring, så jeg fandt et lovende sted og satte mig på mit medbragte siddeunderlag.
Smukt og stille var der, selv om næsten alt sneen desværre var faldet af træernes grene. Til gengæld var der frost på grene og blade.
Der gik ikke mere end en halv time, før en ræv kom forbi og jeg fandt ud af, at det måske ikke var verdens bedste sted, jeg havde placeret mig. Jeg var nødt til at flytte mig en lille smule til den ene side, for at fotografere ræven. “Krunsch, krunsch” – sagde det og ræven satte farten op og forsvandt ind i en grantykning.
“Hm” – tænkte jeg og flyttede mig lidt fri af grenene, selv om jeg derved blev noget mere eksponeret.
Der gik vel en times tid, hvorpå sikkert den samme ræv kom ud fra en grantykning noget længere væk fra mig. Den strakte sig og gik lidt rundt om sig selv og lagde sig derpå ned i sneen og hvilede sig.
Efterhånden var det blevet noget koldt at sidde stille og vente, men hver gang jeg bevægede mig bare en lille smule i sneen, så kiggede ræven op, så jeg måtte bare sidde stille og håbe på, at ræven ville komme mod mig, når den var færdig med at hvile sig.
Efter en halv times tid skete der endelig noget, da en rå kom og ville passere ræven.
Mens ræven kunne gå ovenpå sneen, så havde råen det langt vanskeligere i den dybe sne.
Ræven vågnede og råen så en lille smule presset ud en overgang.
Men råen bevarede fatningen og kunne slutteligt se helt cool ud.
Derpå lagde ræven sig igen og hvilede – og det så længe, at jeg var nødt til at bevæge mig for ikke at blive helt frossen.
En rigtig fin dag i den smukke sne var ovre .