Det er dette par, som jeg håber at finde. Da jeg kommer frem til lysningen er mine bukser og støvler allerede gennemblødte af dug. Hvad værre er, så er tågen så tæt, at selv om der stod en elg på 20 m’s afstand, ville jeg ikke få øje på den. Yderligere snigen omkring i denne sigtbarhed er nyttesløst, så jeg beslutter mig for at sætte mig og afvente solens effekt på tågen. Jeg placerer mig i det sydvestlige hjørne af en græsmark, der grænser op til lysningen. Vind er der endnu ikke noget af, men den skulle blive svag og komme fra østlig retning. Nu er det blot at håbe på, at der sker et eller andet, før jeg taber tålmodigheden, selv om jeg godt ved, at det er håbløst at gå videre, før sigtbarheden forbedres.
Efter en halv times tid letter tågen en anelse og jeg spejder og spejder – og søreme jo, der ligger jo en buk i græsset ikke særligt langt fra mig.
Jeg skal se rigtigt godt efter for at se bukken, men er der også en rå ? Jeg har 70-200 mm + 1,4 tc på, så jeg skruer op til 200 mm og der – der ligger hun. Godt skjult i tågen, men hun er der, så nu gælder det om at vente.
Det varer ikke længe, før dyrene rejser sig og lægger op til deres klassiske forspil. Bukken har knækket sin ene stang og råen halter lidt.
Nydelige er de i deres forfølgelsesjagt.
Bukken undersøger ivrigt råens bagparti.
Råen stopper ofte op, hvilket ikke passer bukken, så hun får lidt skub og enkelte “kærlige” prik med geviret.
Af og til sætter de sig i det høje græs for at hvile, men der går ikke længe, før jagten fortsætter. Nu kommer de ganske tæt på mig og jeg sidder musestille, men jeg fortsætter med at fotografere.
Nu tør jeg næsten ikke trække vejret længere, så tæt er de på mig, Jeg tør ikke bevæge mig og kan derfor ikke skrue zoomen ned fra de 200 mm, så jeg er nødt til kun at fokusere på bukken. Hvor råen befinder sig og hvor tæt hun er på mig, kan jeg ikke se for kamerahuset.
Rådyrene opdager mig aldrig og jeg har stor nytte af min hjemmelavede blimp. Rådyrene fortsætter uanfægtet deres
forfølgelsesjagt længere væk fra mig.
Nogen parring ser jeg ikke og heller ikke morgenen efter, hvor jeg kort støder på bukken med den knækkede stang og den halte rå inde i skoven, virker det til, at hun er klar. Måske blev hun aldrig klar ?
Jeg kunne følge med i rådyrenes leg et par timer og tog mere end 100 billeder.