I slutningen af august er jeg oppe ved huset denne gang sammen med min bror, Jens. Vi får lavet rigtigt meget på kort tid. Der bliver støbt gulv i det ene kælderrum og tagrenden mod nord bliver sat bedre fast. Jens pudser også skorstenen på loftet, hvor jeg finder en ganske lille flagermus hængende i et spær. Vi hare endda tid til at køre aftenture nogle aftener og vi ser både elg og bæver.