Part 56 – April 2019

Lynx project – Part 56 – Ultimo april 2019
I slutningen af april tager jeg op til huset. I 2018 fandt jeg frem til en formodet tjurspilleplads tæt på huset og jeg skal nu prøve at se, om jeg endelig får opfyldt mit gamle ønske om at fotografere tjur på en spilleplads.
Jeg når frem til min nabo om eftermiddagen og det er ganske lunt omkring de 20°C.
Før jeg kører det sidste stykke, stopper jeg og tager mit skjul på nakken og går ind i skoven og sætter det op, hvor jeg året før oplevede spillende tjurer. Jeg håber, at tjurerne hurtigt vænner sig til skjulet.

Trods det, at der har været høje temperaturer de seneste 14 dage, så kan jeg ikke køre helt ned til huset, da vejen er spærret af enkelte nedfaldne træer og nogle få snebunker, ligesom vejen visse steder er dækket af et tykt lag is. Min nabo Karl Åke er så flink at fjerne træerne, mens jeg skovler sne og hakker is væk fra vejen og dagen efter min ankomst kan jeg køre ned til huset.
Det ser fint ud nede ved huset. Det eneste problem er, at nogle mus igen har gnavet sig ind i det lille rum ved siden af spisekammeret. Før vinteren havde jeg ellers været så genial at stoppe det hul, som de var kommet ind igennem med en træklods. Det viser sig at have været meget lidt genialt, idet musene på grund af klodsen har gnavet sig ind imellem ledningerne, der går imellem kælder og stueetagen for at kunne komme igennem etageadskillelsen. Øv – der blev vist lige noget ekstra arbejde til min bror eller far.
Vildtkameraerne, der har stået ved huset hele vinteren, er der ikke noget spændende på. Imponerende nok virker batteriet fortsat på det ene af dem.
En snehare ser jeg ved huset den første aften.

Dagen efter min ankomst sent om eftermiddagen tager jeg så ud til mit skjul, hvor jeg skal overnatte for forhåbentligt at vågne op til spillende tjurer tidligt om morgenen.
Jeg har en del ting med mig i skjulet. Liggeunderlag, sovepose, varmt tøj, morgen-madpakke, lidt at drikke, kameraudstyr og en beholder at tisse i.
Klokken 18 er jeg klar inde i skjulet. Da tjurerne kun har haft en enkelt dag til at vænne sig til skjulet og da jeg ikke ved, hvor mit skjul står i forhold til den formodede spilleplads, vælger jeg at have alle åbninger i skjulet lukkede og lægge mig ned i skjulet for ikke at risikere at skræmme tjurerne.
Lidt før kl. 20 høres lyden af flaksende vinger og jeg formoder, at en tjur er landet i et af de omkringstående fyrretræer. I løbet af aftenen lyder det til, at flere tjurer lander.
Udover lyden af flaksende vinger, så lyder det som om, at nogen udenfor skjulet skærer næb samtidigt med, at der småbøvses. Senere på aftenen falder der ro på tjurerne. En fuldstændig stille nat i skoven bliver der desværre ikke tale om, da det blæser en smule.
På et tidspunkt hører jeg en anden lyd – ligesom en gumlen. Jeg sætter mig lige så forsigtigt op i det trange skjul og får skubbet lidt til et af stofstykkerne, der dækker en åbning i skjulet. Mindre end 10 m uden for skjulet står en elgko og æder. Selv om det er rimeligt mørkt, forsøger jeg at få fat i mit kamera, men da jeg atter kigger ud af hullet, så er elgen væk.
Derpå lægger jeg mig og forsøger at sove. Jeg kan lige nøjagtigt strække mig, hvis jeg ligger på skjulets diagonale led. Det lykkes mig også at falde i søvn og jeg vågner ved 4-tiden ved lyden fra en eller flere tjurer udenfor skjulet.
Det er svært at vurdere, hvorfra lydene kommer og jeg vil gerne have, at spillet er fuldstændigt i gang, før jeg tager chancen og stikker kameraet ud af en af åbningerne i skjulet, men på den anden side tiltager lyset, hvorfor jeg risikerer at blive set, hvis jeg venter for længe.
Jeg lirker derfor kameraet igennem den åbning, hvor jeg får medlys, når solen senere står op. Det er ikke let at kigge ud af skjulets åbning, når der også skal være plads til et objektiv og det er fortsat også ganske mørkt udenfor. Jeg fornemmer dog, at flere tjurer bevæger sig rundt i området nede på jorden og afgiver spillelyde.
Mere end 1 time må jeg vente, før jeg tager det første billede af en tjur, der kommer ganske tæt på skjulet. Tjuren indtager den klassiske stilling med højt løftet hale og løftet hoved. En utrolig flot fjerdragt. Der er ikke meget lys, så jeg må anvende en meget kort dybdeskarphed for at reducere lukkertiden mest muligt, men resultatet er slet ikke ilde.

Jeg får taget en del billeder denne morgen, men tjurerne kommer ikke lige så tæt på skjulet. Et par tjurhøner ser jeg også på spillepladsen, men de bliver tilsyneladende ikke ret længe. Det ser ud til, at skjulet står meget centralt ved tjurspillepladsen, men tjurerne bevæger sig vidt omkring og er ofte dækkede af lyng eller blåbærris.
En bogfinke kommer også forbi og sætter sig nydeligt.

Ved 9-tiden ebber tjurspillet ud og jeg forlader skjulet, som jeg lader blive stående for at kunne tilbringe endnu en nat i skjulet et par dage senere.
Resten af dagen slapper jeg af i nærheden af huset og om aftenen tager jeg ud for at kigge efter bæver. Det har jeg ikke meget held med, men til gengæld ser jeg sortstrubet lom i en skovsø meget sent på aftenen.

Dagen efter sover jeg længe og bruger den første del af dagen på at fjerne uønskede vækster omkring huset og at rekognoscere i lokalområdet.
Først på aftenen tager jeg igen ud til skjulet og tilbringer en nat der med tilhørende tjurspil om morgenen. Spillet virker lidt tamt fra morgenen af og nogle tjurer forsvinder fra spillepladsen. Senere på morgenen kommer der dog godt gang i tjurspillet og flere tjurer vender tilbage.
Jeg får flere gode billeder af en flot tjurkok.
 




Ved 10-tiden ebber spillet ud og jeg pakker skjul og resten af grejet sammen. Det var en stor oplevelse og det vil jeg prøve igen næste år. Næste år vil jeg måske allerede prøve omkring d. 10. april, hvor der måske stadigvæk ligger sne på jorden.
Aftenen før jeg skal køre tilbage til Danmark finder jeg under min rekognoscering en sø, hvor det vrimler med frøer. Flere hundrede frøer hygger sig ved søbredden.