I Would Like To See A Lynx

Det er sidst i september og jeg går som så ofte før rundt i det nordøstlige Skåne på udkig efter elge i brunst. Det har jeg gjort hvert efterår i mere end 10 år. Hidtil har mine anstrengelser kun én eneste gang givet mig nærkontakt med en lille elgtyr sammen med en elgko og antallet af sete elgtyre på netop denne årstid kan jeg tælle på en hånd. Til gengæld har jeg fået en vældig god kondition af at gå rundt i mange timer i det bløde og uvejsomme terræn. Konditionen hjælper dog ikke så meget, da området er kæmpestort. Elgene er måske ikke specielt diskrete på brunstpladserne, men disse pladser er lige så svære at finde som nåle i en høstak. Jeg har forsøgt at spørge nogle af de lokale svenske jægere, men enten ved de det heller ikke eller også er de gode til at holde deres viden for dem selv. De mumler som regel noget om, at elgene kan være hvor som helst og så er man jo lige vidt. Drømmen er elgkoen med et par kalve efterfulgt af en stor elgtyr stående i kanten af myren.
Denne morgen går jeg i kanten af Vakö myr på grænsen mellem Skåne og Småland. Rimfrosten lyser hvidt overalt efter en kold nat og morgenen er herlig stille og klar. Nattefrosten giver mig mulighed for at gå i nogle normalt meget bløde vådområder, da isen lige netop kan bære. Solen er allerede stået op og jeg er så småt begyndt at tænke på at vende tilbage til mit torp, men det, at jeg på grund af isen kan undersøge et nyt område, får mig til at fortsætte. Jeg har dog opgivet håbet om at finde elge den dag, da jeg også larmer utroligt meget, når jeg træder på den frosne rim.
Pludseligt hører jeg den – den stønnende lyd af en elgtyr i parringshumør. Hvor langt lyden er væk og hvor den kommer fra er svært at afgøre. Unge fyrretræer og birketræer står tæt, så mit udsyn er begrænset til de spredte åbne områder, hvor siv og græs er dominerende. Lyden stopper og jeg prøver at snige mig videre i den retning, hvor jeg tror, lyden kom fra. Jeg larmer dog umanerligt meget. Jeg får øje på et ret stort åbent område og beslutter mig for at søge hen til kanten af dette og sidde stille der.
Skånes største elg - a
Jeg når dog ikke helt derhen, før lyden af løbende klove mod den frosne jord blander sig med lyden fra en parringsivrig elgtyr. Er jeg opdaget og flygter elgtyren, når jeg lige at tænke, før en elgko fulgt af en elgtyr gør deres entre på det store åbne område. Jeg fotograferer, mens elgene passerer den del af det åbne område, som jeg kan se.
Skånes største elg - b
Hvad gør jeg nu ?  Skal jeg vente stille eller skal jeg tage chancen og ”snige” mig helt hen til det store åbne område, så jeg kan overskue dette ? Jeg tager chancen og bevæger mig så stille som muligt de måske 50 m fremad mod det store område. Herfra kan jeg ane, at elgene befinder sig i kanten af det store område, selv om mit udsyn er dækket af fyrretræer og væltede træer. Her sætter jeg mig og venter.
Skånes største elg - c
Mindre end 5 minutter skal jeg vente, før elgtyren kommer tilbage ud på det åbne område. Den stiler mod et lille fyrretræ, der tydeligvis er nyfejet. Lyset er ganske hårdt og forskellen på skyggerne og den hvide rim er stor. Det ene øjeblik er elgens side i skygge og det næste øjeblik er den fuldt oplyst, så det er vanskeligt rent eksponeringsmæssigt.
Skånes største elg - d
Så stiller elgtyren sig ubevægelig med siden mod det sted, hvor elgkoen sikkert befinder sig, for, som jeg har læst, at imponere elgkoen. Jeg ved ikke, om elgkoen bliver imponeret, men det gør jeg. Det må simpelthen være en af Skånes største elge.
Skånes største elg - e
Elgtyren står ubevægelig et par minutter. Så kigger den over mod elgkoen, hvorefter den traver efter elgkoen, alt imens den igen begynder på sine stønnende kontaktlyde.
Skånes største elg - f
Elgene forsvinder og der bliver stille igen. På vej ud af området støder jeg på yderligere to nyfejede fyrretræer og kan ligeledes se, at der er masser af friske klovaftryk og elglorte i området. Desværre skal jeg hjem til Danmark samme dag, som jeg opdager elgtyren og jeg når ikke yderligere besøg i brunstområdet det år. Dette er desværre lidt typisk for mig – at tænke med den forkerte ”ende”, når der opstår sådan en mulighed.
Året efter tager jeg sammen med min niece Tanne atter til brunstpladsen og laver filmen “Skånes største elg”, som kan ses herunder.
Filmen – Skånes største elg